Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hamp

Oprindelige forfattere HCJ, IbFri, IGimb og SChr Seneste forfatter Redaktionen

hamp, Cannabis, slægt af enårige, urteagtige planter tilhørende hampfamilien (Cannabaceae). Antallet af arter i slægten er omdiskuteret; man regner nu oftest med kun én meget variabel art, Cannabis sativa, og to underarter.

Den ene dyrkes især for de lange, seje fibres skyld, den anden især som stimulerende middel, se cannabis.

Ordet hamp er samme ord som latin cannabis, af græsk kannabis 'hamp'.

Stænglerne af hamp er oprette og som regel kun svagt grenede, bladene er modsatte og hånddelte, og blomsterne sidder i store, sammensatte, enkønnede blomsterstande i toppen af planterne. Hanblomsterne har fem blosterblade og et lignende antal støvblade; hunblomsterne mangler bloster og består kun af et enrummet frugtanlæg med to grifler og lange støvfang. Frugten er en nød, hvis enlige frø er rigt på olie.

Annonce

Hampens oprindelige hjemland kendes ikke med sikkerhed, men artens store variation i Indien og Centralasien tyder på, at den har været vildtvoksende der.

Hamp. Hampeplanter behandles gennem rødning, skætning og hegling på samme måde som hør. Den rødnede og tørrede hamp er lys gråbrun, og de enkelte fibre kan være flere meter lange.  1 Brudte hampestængler.  2 Skættede fibre, som de ofte er blevet leveret til danske fabrikker og rebslagere.  3 Fibre, der er redt ud, heglet, klar til at blive spundet til tovværks- eller vævegarn. Inden for rebslagerfaget findes et utal af forskellige måder at samle garnerne på til tove, snore, sejlgarn mv.  4 Inderst sejlgarn, yderst et almindeligt brugsreb som tidligere især blev benyttet i landbrug, fiskeri, husholdning og håndværk.  5 Forskelligt tovværk; øverst: kabelslået reb fremstillet til en kopi af et handelsskib fra 1700-t.; i midten: tov, der bruges til nedfiring på fuglefjelde på Færøerne; nederst: del af et større tov, som i dag tøjrer kanonerne på  Fregatten Jylland.

Hamp. Hampeplanter behandles gennem rødning, skætning og hegling på samme måde som hør. Den rødnede og tørrede hamp er lys gråbrun, og de enkelte fibre kan være flere meter lange. 1 Brudte hampestængler. 2 Skættede fibre, som de ofte er blevet leveret til danske fabrikker og rebslagere. 3 Fibre, der er redt ud, heglet, klar til at blive spundet til tovværks- eller vævegarn. Inden for rebslagerfaget findes et utal af forskellige måder at samle garnerne på til tove, snore, sejlgarn mv. 4 Inderst sejlgarn, yderst et almindeligt brugsreb som tidligere især blev benyttet i landbrug, fiskeri, husholdning og håndværk. 5 Forskelligt tovværk; øverst: kabelslået reb fremstillet til en kopi af et handelsskib fra 1700-t.; i midten: tov, der bruges til nedfiring på fuglefjelde på Færøerne; nederst: del af et større tov, som i dag tøjrer kanonerne på Fregatten Jylland.

Anvendelse

De olieholdige frø af hamp udnyttes til hampeolie. Den rest af frøene, der bliver tilbage ved udvinding af olien, hampefrøkager, bruges som foderkager til kvæg. Hampefrø indgår også ubehandlet i mange frøblandinger, der bl.a. anvendes som fuglefoder.

Af hampeplanternes stængler udvindes lange fibre, hamp, der anvendes til fremstilling af reb eller spindestof. Hampefiberen er blank og stærk med ringe elasticitet. Den har stængeltaver på 1-3 m og udvindes ved ruskning, rødning, skætning og hegling til blår og heglet hamp. Hamp anvendtes især tidligere til bl.a. tovværk samt til vævning af sejldug, presenningdug og sækkelærred. Det har dog mange andre anvendelsesmuligheder, fx til papir. Hamp var tidligere tillige betegnelse for andre fibre end dem fra Cannabis sativa, fx manilahamp, kinahamp og sisalhamp. Se også kanvas og naturfibre.

Produktion

Hamp har været en vigtig kulturplante siden oldtiden. Dyrkning af hamp kendes tidligst fra Kina fra det 3. årtusinde f.Kr. Derfra spredte dyrkningen sig til Indien, og hamp kom inden Kristi fødsel til Europa, hvor de vigtigste produktionsområder frem til moderne tid har været Italien og Rusland.

Verdensproduktionen var kraftigt stigende efter 1700, hvor der navnlig til udrustning af sejlskibe var brug for store mængder af hampevarer. Efter 1945 har produktionen været aftagende, fordi både tekstilindustrien og den kemiske industri i stigende omfang anvender kunststoffer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen, Ib Friis, Ingeborg Gimbel, Sofus Christiansen: hamp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88518