Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

æble

Oprindelige forfattere FSte, KIC, SiLae og TBT-A Seneste forfatter Redaktionen

Æble.

Æble.

æble, Malus, slægt af løvfældende træer og buske i underfamilien Amygdaloideae i rosenfamilien. Slægtens ca. 25 arter er udbredt i hele det nordlige tempererede område, flest i Asien. Bladene er hele eller indskårne, oftest stilkede. Blomsterne sidder i små skærme på kortskud, de er femtallige, oftest store og hvide til rosa eller røde. Der er som regel 20 støvblade, og frugten, æblet, består af fem frugtblade, der danner det pergamentagtige kernehus, mens frugtkødet dannes af det opsvulmede underbæger.

Sorterne af det dyrkede sødæble (Malus domestica, M. sylvestris ssp. mitis) udvikledes formentlig dels ved selektion af typer af skovabild (M. sylvestris), dels ved krydsning med M. dasyphylla, M. praecox og sandsynlig også asiatiske æbler som fx M. sieversii, der vokser vildt i Tian Shan-bjergene. Andre arter af æbleslægten og talrige sorter af disse dyrkes som prydtræer og -buske, fx paradisæble (M. baccata var. mandschurica) og sargents æble (M. toringo var. sargentii). Både spiseæblesorterne og de forædlede prydtræer og -buske formeres ved podning.

Frugten spises naturel eller anvendes i madlavning og desserter samt industrielt til fx mos, juice (most) og cider.

Annonce

Dyrkning

Æble. Listen over anbefalede æblesorter til erhvervsmæssig dyrkning fra 2001. Den revideres årlig af et sortsudvalg med repræsentanter fra Danmarks Jordbrugsforskning, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, samt frugtavlserhverv og handelen. Der lægges vægt på sorternes spisekvalitet, men bl.a. også på forsyning med sorter igennem sæsonen. Holdbarheden kan evt. forlænges ved lagring i CA-lager (kontrolleret atmosfære). Her bremses frugternes ånding og udvikling ved at reducere luftens iltindhold og øge mængden af kuldioxid.

Æble. Listen over anbefalede æblesorter til erhvervsmæssig dyrkning fra 2001. Den revideres årlig af et sortsudvalg med repræsentanter fra Danmarks Jordbrugsforskning, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, samt frugtavlserhverv og handelen. Der lægges vægt på sorternes spisekvalitet, men bl.a. også på forsyning med sorter igennem sæsonen. Holdbarheden kan evt. forlænges ved lagring i CA-lager (kontrolleret atmosfære). Her bremses frugternes ånding og udvikling ved at reducere luftens iltindhold og øge mængden af kuldioxid.

Æblesorter formeres ved okulation og podning (se podning). Grundstammen, hvorpå sorten podes, bruges ofte som vækstregulator, og svagt voksende grundstammer er vigtige for udviklingen af moderne intensive plantager med kortstammede træer og en planteafstand på ca. 1 m; tidligere anvendtes kraftigt voksende stammer og afstande på 5-6 m.

Træer med store kroner er efterhånden afløst af slanke spindeltræer med en gennemgående stamme med svage, vandrette eller nedhængende sidegrene; opbinding til pæle eller espaliersystemer er nødvendig pga. de svage grundstammer og de mange tunge frugter. Frugtudtynding og beskæring er vigtige teknikker til regulering af vækst og udvikling og sikrer store, veludviklede frugter og blomsterknopper. Ved for kraftig frugtbæring reduceres frugtstørrelsen, og udviklingen af blomsterknopper bliver mangelfuld.

Økologisk dyrkning begrænses af de mange sygdomme og skadedyr, hvor skurv er blandt de største skadevoldere. Sidst i 1980'erne udvikledes i Danmark Integrerede Dyrkningsregler (IP), hvor mængden af kemiske midler begrænses ved udsætning af nyttedyr, og kemisk bekæmpelse kun må finde sted, hvor bestemte skadetærskler kan dokumenteres overskredet.

Æblesorter

Æble. Tre vigtige sorter i dansk æbledyrkning: fra venstre filippa, aroma og rød gråsten. Aroma er en relativ ny sort, fremkommet ved krydsning af ingridmarie og filippa. Den udmærker sig ved en god smag og modstandsdygtighed over for en række sygdomme, hvorfor den er velegnet i fx økologisk dyrkning.

Æble. Tre vigtige sorter i dansk æbledyrkning: fra venstre filippa, aroma og rød gråsten. Aroma er en relativ ny sort, fremkommet ved krydsning af ingridmarie og filippa. Den udmærker sig ved en god smag og modstandsdygtighed over for en række sygdomme, hvorfor den er velegnet i fx økologisk dyrkning.

Nogle vigtige gamle danske sorter er: gul og rød gråsten (før 1750), filippa (1850), ingridmarie (1910), guldborg (før 1870), pigeon (før 1887), skovfoged (ca. 1830) og Bøghs citronæble (1863). Vigtige sorter i dansk dyrkning af udenlandsk oprindelse er bl.a. coxorange, belle de Boskoop, rød ananas, james grieve, mutsu, jonagold og elstar samt det i Sverige forædlede aroma, en krydsning af de danske ingridmarie og filippa; det er især kloner med røde frugter, som dyrkes. De fem vigtigste sorter i international handel er golden delicious, rød delicious, fuji, granny smith og gala.

I moderne forædling satses der intensivt på udvikling af sorter, der er resistente over for skurv; og i Danmark er adskillige sorter under afprøvning. Udarbejdelse af vejledende sortslister begyndte i 1920'erne for at begrænse antallet af sorter. I 1944 var der stadig mere end 340 sorter i handelen; dog stammede ca. 62% af høsten fra kun syv sorter. Ved Landbohøjskolens frugtsamling Pometet (æblemuseet) dyrkes ca. 750 æblesorter, hvoraf ca. 250 er gamle danske sorter.

Historie

Æble. Pigeon. Efter plukning lægges de grønne æbler i solen, for at alle æbler kan få en jævn rød farve. Dette sikres, ved at man vender æblerne regelmæssigt samt placerer dem lyst og ved lave temperaturer, der fremmer dannelsen af røde farvestoffer (antocyaniner). Udbyttet ligger som regel på 8-12 kg pr. træ. Pigeon opfylder ikke EUs mindstekrav på 55 mm i diameter for spiseæbler, hvorfor danske frugtavlere har dispensation til at markedsføre sorten som dekorations- og spiseæble.

Æble. Pigeon. Efter plukning lægges de grønne æbler i solen, for at alle æbler kan få en jævn rød farve. Dette sikres, ved at man vender æblerne regelmæssigt samt placerer dem lyst og ved lave temperaturer, der fremmer dannelsen af røde farvestoffer (antocyaniner). Udbyttet ligger som regel på 8-12 kg pr. træ. Pigeon opfylder ikke EUs mindstekrav på 55 mm i diameter for spiseæbler, hvorfor danske frugtavlere har dispensation til at markedsføre sorten som dekorations- og spiseæble.

Rester af æbler indsamlet fra naturen er fundet ved adskillige europæiske stenalderbopladser, men dyrkning af æbler menes først påbegyndt i græsk-romersk oldtid, hvor man kendte til de podningsteknikker, der er nødvendige for at opformere værdifulde sorter. Fra Rom førtes senere dyrkningen videre så langt nordpå som til Ejderen, og den romerske naturhistoriker Plinius d.æ. omtaler i 1. årh. e.Kr. 26 æblesorter.

Vikingerne hjembragte muligvis frø og frugtkyndige trælle, men først ved kristendommens indførelse begyndte den egentlige dyrkning i Danmark, især i klostrene. Sankt Knuds Kloster i Odense, stiftet 1096, regnes for Danmarks første havebruger. Også Eskilsø Kloster, som 1175 blev flyttet til Æbelholt, spiller en central rolle for frugt- og æbleavlens indførelse. Der var ca. 140 klostre i Danmark i middelalderen, og fra disse bredte frugt- og æbleavlen sig langsomt. I Jyske Lov fra 1241 nævnes klostre med æblehaver, abildgårde, men det er først ved Reformationen 1536, da klostrene blev nedlagt og overtaget af konge og adel, at frugtdyrkning blev almindelig. Plantning blev påbudt ved lov i flere tilfælde, således af Christian 3. 1537 og Christian 4. 1643 og i Christian 5.s Danske Lov 1683. Manglen på gode træer var imidlertid et stort problem, og staten oprettede derfor sidst i 1700-t. planteskoler ved Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, ved Odense og Kiel. Private godsejere fulgte kongens eksempel og uddelte frugttræer til bønderne. Dyrkningen slog især an ved de kystnære egne af Fyn, Sjælland og Jyllands østkyst samt på Sydhavsøerne, fx Als, Langeland, Tåsinge, Thurø, Lolland, Falster, Fejø og Femø, som er de klimatisk gunstigste for æbleavl.

Frem til 1970'erne var Danmark næsten selvforsynende med æbler, men efter landets medlemskab af EU 1973 blev konkurrencen fra importeret frugt fra især Frankrig og Holland for stor. Fra 1970'erne til 1990'erne gennemførtes gentagne rydningsordninger med tilskud fra EU. Arealet faldt fra ca. 7300 ha i 1971/72 via 1700 ha midt i 1990'erne til 1350 ha i 2012. Forbruget i Danmark er ca. 15 kg pr. indbygger pr. år, hvoraf ca. 70% importeres.

Æble er verdens vigtigste frugttræ, og der høstes omkring 70 mio. t æbler årlig, i Danmark ca. 26.000 t fra 2,7 mio. æbletræer (2011).

Symbolik

Æble. Det amerikanske firma Apple Computers' logo med skiftende farvelægning er anvendt siden 1977. Æblet forekommer at være et positivt, sundhedsrelateret symbol, men det har flere symbollag. Æbler er efter gammel tradition opfattet som de frugter, som kundskabens træ bar i Edens have; dermed er æblet i kristen forståelse tillige et symbol på viden. At der er spist en mundfuld af æblet, er i bibelsk sammenhæng en utvetydig henvisning til beretningen om syndefaldet og til det kristne begreb arvesynd.

Æble. Det amerikanske firma Apple Computers' logo med skiftende farvelægning er anvendt siden 1977. Æblet forekommer at være et positivt, sundhedsrelateret symbol, men det har flere symbollag. Æbler er efter gammel tradition opfattet som de frugter, som kundskabens træ bar i Edens have; dermed er æblet i kristen forståelse tillige et symbol på viden. At der er spist en mundfuld af æblet, er i bibelsk sammenhæng en utvetydig henvisning til beretningen om syndefaldet og til det kristne begreb arvesynd.

I mange kulturer er æblet knyttet til ungdom, kærlighed og frugtbarhed. I græsk mytologi findes fortællingen om stridens æble (se Eris) og forestillingen om hesperidernes udødelighedsæbler; i nordisk mytologi giver Iduns æbler evig ungdom. I den bibelske syndefaldsmyte bliver Evas og Adams spisning af frugten på kundskabens træ årsag til deres uddrivelse af Edens have; senere tradition, bl.a. i billedkunst, har identificeret frugten som et æble, hvorved æblets livsbekræftende symbolik har fået bibetydninger i retning af fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær. At spise af kundskabens frugt udnyttes fx i computerfirmaet Apples logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af. Sammen med scepteret er rigsæblet et gammelt fyrstesymbol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson, Knud Ib Christensen, Simon Lægaard, TBT-A: æble i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184449