Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

turnips

Oprindelig forfatter KrMoe Seneste forfatter Redaktionen

turnips, (plur. af eng. turnip, 1. led af uvis opr., 2. led neep 'majroe', af lat. napus), Brassica campestris ssp. rapifera, sortsrig kulturplante i korsblomstfamilien. Turnips er hurtigtvoksende og danner en opsvulmet rod, en roe, hvis form varierer mellem sorterne. Roens overjordiske del kan være grøn, rødviolet, violet, hvid eller gul. Roens tørstofindhold er lavt, oftest kun 8-10%. Bladrosetten, toppen, er græsgrøn og ruhåret. Planten har en skarp lugt og smag, og ved brug af turnips som foder til malkekøer kan mælken få afsmag. Turnips var den vigtigste rodfrugt i Danmark indtil sidst i 1800-t., men er uden betydning i nutidigt dansk landbrug. Se også rodfrugter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Mølle: turnips i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175300