Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rodfrugter

Oprindelig forfatter KrMoe Seneste forfatter Redaktionen

Sukkerroe. Øverst: En sund sukkerroe står med en kraftig, grøn top til langt hen på efteråret. Dens rodsystem kan optage vand og næringsstoffer helt ned til 2 m dybde. Nederst: Ved optagning vejer en normal roe ca. 650 g og indeholder 75% vand, 15-20% sucrose, 5-6% fibre og 1-4% øvrige stoffer. Der går ca. ti roer til fremstilling af 1 kg sukker.

Sukkerroe. Øverst: En sund sukkerroe står med en kraftig, grøn top til langt hen på efteråret. Dens rodsystem kan optage vand og næringsstoffer helt ned til 2 m dybde. Nederst: Ved optagning vejer en normal roe ca. 650 g og indeholder 75% vand, 15-20% sucrose, 5-6% fibre og 1-4% øvrige stoffer. Der går ca. ti roer til fremstilling af 1 kg sukker.

rodfrugter, i landbruget de plantearter, der primært dyrkes for rodens skyld enten til opfodring eller til industriel anvendelse. I nogle tilfælde anvendes også toppen til foder (se roetop).

De økonomisk vigtigste rodfrugter i Danmark, fx sukkerroer, hører til slægten Beta (se bederoer). Som rodgrøntsag dyrkes rødbeder og desuden nogle arter i skærmplantefamilien (Apiaceae); den vigtigste af disse er gulerod, mens pastinak, rodpersille (persillerod, se persille) og selleri kun beslaglægger små arealer. Af Brassica-slægten har især kålroe og i mindre grad turnips haft betydning. Begge arter udgik dog praktisk talt af dyrkningen i løbet af perioden 1950-80.

Cikorie, en art i kurvplantefamilien (Asteraceae), udmærker sig ved at have et højt indhold af inulin og kan derfor bruges til fremstilling af kaffeerstatning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Mølle: rodfrugter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152148