Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kartoffel

Oprindelige forfattere HCJ og KrMoe Seneste forfatter Redaktionen

Kartoffelplante, rød sort.

Kartoffelplante, rød sort.

kartoffel, Solanum tuberosum, plante i slægten natskygge; oprindelig udbredt i Andes, hvor indianerne længe før europæernes ankomst fremavlede flere varieteter. Kartoffel er en op til 1 m høj, flerårig urt med fjersnitdelte blade og de stjerneformede hvide eller violette blomster siddende i svikler. De modne, grønlige bær er runde og op til 2 cm i diameter; de er som alle plantens øvrige grønne dele — inkl. grønne kartofler — giftige pga. indholdet af alkaloidet solanin. På underjordiske stængler sidder stivelsesholdige knolde, kartofler, som tjener planten til vegetativ formering, og som pga. indholdet af stivelse og C-vitamin udgør en vigtig del af ernæringen mange steder i verden.

Ordet kartoffel kommer af tysk Kartoffel, af italiensk tartufulo, diminutiv af tartufo 'trøffel'.

Potet er en ældre dansk betegnelse for kartoffelknolden, som stadig bruges på norsk, og ligesom den engelske, potato, og den svenske, potatis, stammer den fra patata eller batata, det spanske navn for batat, Ipomoea batatas, også kaldet sød kartoffel.

Kartoffellægning på Lammefjorden.

Kartoffellægning på Lammefjorden.

Historie

Kartoflen blev midt eller sidst i 1500-t. bragt til Europa af spanske Amerikarejsende. I det følgende århundrede bredte brugen sig dog kun langsomt fra Spanien til andre europæiske lande, bl.a. fordi de først indførte planter var tilpasset et frostfrit klima. Kartoflen blev længe anset for at være en delikatesse, forbeholdt de rigeste befolkningslag. I løbet af 1600-t. blev kartoflen imidlertid i Irland og dele af Tyskland et grundlæggende næringsmiddel for hele befolkningen samt den billigste føde for de dårligst stillede, og kendskabet til kartoffeldyrkning bredte sig herfra til andre dele af Mellem- og Nordeuropa. I Irland blev afhængigheden af kartofler så stor, at det førte til en voldsom hungerkatastrofe, da kartoffelplanterne 1845-47 blev ramt af kartoffelpesten, en ødelæggende epidemi af kartoffelskimmel.

Annonce

Kartoffel. Far og to drenge i marken for at høste kartofler. Fotografi fra 1930'erne et sted i Danmark.

Kartoffel. Far og to drenge i marken for at høste kartofler. Fotografi fra 1930'erne et sted i Danmark.

I Danmark blev kartoflen dyrket i visse botaniske samlinger i 1600-t., men mere udbredt blev den først i begyndelsen af 1700-t., formentlig med indvandrede huguenotter og senere i århundredet med de såkaldte kartoffeltyskere fra Pfalz-Hessen. Den vandt dog i mange år ikke større udbredelse, men blev nogle steder i landet dyrket som haveplante til eget brug. Fra slutningen af 1700-t. blev dyrkningen mere udbredt, navnlig på Øerne, men det var først i 1800-t., at kartoflen blev en almindelig kulturplante i Danmark. Efter et tilbageslag pga. kartoffelsygdomme i 1840'erne vandt dyrkningen især indpas i Jylland.

I 1871 var kartoffelarealet nået op på 43.000 ha, næsten samme areal som i 2011, 41.600 ha. Det hidtil største kartoffelareal, 138.000 ha, blev registreret i 1948.

Dyrkning i Danmark

Kartofler kan dyrkes på alle jorder, der ikke er kolde og vandlidende; størst udbytte opnås på gode sandmuldede og milde lermuldede jorder. En stor del af kartoffelproduktionen finder dog sted på grovsandede, magre jorder i de vestlige og nordlige egne af landet, hvor kartofler klarer sig forholdsvis bedre end de fleste andre landbrugsplanter, og hvor risikoen for virussmitte via bladlus er mindre end i de mildere, østlige egne.

Kartoffel. Fuldautomatisk kartoffelsorteringsanlæg. Kartoflerne tages fra efter størrelse, først de helt små og usælgelige; til sidst er kun de største, der bl.a. sælges som bagekartofler, tilbage. Det er vigtigt, at kartoflerne ikke bliver stødt, da det nedsætter holdbarhed og salgsværdi væsentligt. Alligevel kan de største maskiner sortere op mod 50 t i timen.

Kartoffel. Fuldautomatisk kartoffelsorteringsanlæg. Kartoflerne tages fra efter størrelse, først de helt små og usælgelige; til sidst er kun de største, der bl.a. sælges som bagekartofler, tilbage. Det er vigtigt, at kartoflerne ikke bliver stødt, da det nedsætter holdbarhed og salgsværdi væsentligt. Alligevel kan de største maskiner sortere op mod 50 t i timen.

Kartofler skades meget af vandmangel, især i den periode, hvor knoldene dannes, og på de grovsandede hedesletter kan sen nattefrost ødelægge de unge kartoffeltoppe. Marker befængt med rodukrudt er uegnede til kartoffeldyrkning, og ingen mark bør dyrkes med kartofler oftere end hvert fjerde år. Kartoffelmarkens gødningsbehov er størst på magre, grovsandede jorder. Kartofler har primært brug for kvælstof, fosfor, kalium og magnesium.

Som regel er jordens temperatur optimal for kartoffellægning først i april. Kartofler gror bedst, når knoldene lægges i velløsnet jord og har mindst 5 cm løs jord under sig. Hvis læggekartoflerne forvarmes, opnås en hurtig fremspiring og dermed en god chance for at få stort udbytte. Store læggekartofler giver almindeligvis mange nye, men ikke særlig store knolde; små læggekartofler giver få knolde.

Sorter og anvendelse

Kartoffel. Gensplejsede chips-kartoffelplanter, som har fået indsat et gen, der bevirker, at man undgår brunfarvning af chipsene, når de frituresteges.

Kartoffel. Gensplejsede chips-kartoffelplanter, som har fået indsat et gen, der bevirker, at man undgår brunfarvning af chipsene, når de frituresteges.

Der fremkommer til stadighed nye kartoffelsorter. På grundlag af sorternes væksttype og knoldenes kemiske sammensætning inddeles de i tre grupper: tidlige spisekartofler, middeltidlige spisekartofler og sildige fabrikskartofler. Stivelsesindholdet varierer mellem sorter inden for samme gruppe, men ligger som regel omkring 13% i spisekartofler og 18% i fabrikskartofler.

I praktisk kartoffeldyrkning er der tale om tre linjer: fremavl af læggekartofler, produktion af spisekartofler og produktion af fabrikskartofler. Fremavl af læggekartofler til salg kan kun ske hos landmænd med autorisation fra Plantedirektoratet. For at komme i klasse I skal spisekartofler være fri for beskadigelser, skurv, skimmel, råd, grønfarvning og vækstrevner samt være rene, kogefaste, velsmagende og uden misfarvning efter kogning. Sortering, pakning og mærkning af spisekartofler må kun foretages på virksomheder, der er godkendt og registreret af Plantedirektoratet. En avler må dog sælge usorterede kartofler afhentet ved stalddøren.

Kartoffel.

Kartoffel.

Til fremstilling af bl.a. chips og pommes frites anvendes spisekartofler med særlige kvaliteter; ca. 15% af den årlige avl af spisekartofler anvendes til disse produkter. Ved dyrkning af fabrikskartofler, der bl.a. benyttes til kartoffelmel, er en høj stivelsesprocent vigtig.

Siden begyndelsen af 1990'erne er der blevet dyrket fabrikskartofler på over halvdelen af Danmarks kartoffelareal. 2011 var den danske høst af kartofler (i 1000 t): fremavl af kontrollerede læggekartofler 143, spisekartofler 573 og fabrikskartofler 904. Hvor prduktionen af fabrikskartofler i 1990'erne udgjorde over 60% af totalhøsten, er produktionen af spisekartofler fra begyndelsen af 2000-t. stigende.

Læs mere om kartofler i underemnerne herunder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen, Kristian Mølle: kartoffel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104553