Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

engblomme

Oprindelige forfattere AStr og GBP Seneste forfatter Redaktionen

Engblomme. Almindelig engblomme (Trollius europaeus).

Engblomme. Almindelig engblomme (Trollius europaeus).

engblomme, Trollius, slægt i ranunkelfamilien med ca. 30 arter i nordligt tempererede egne. Slægtens arter er flerårige urter med store, gule og mere eller mindre kugleformede blomster; frugterne er bælgkapsler. I Danmark findes almindelig engblomme, Trollius europaeus, på næringsrige, fugtige enge, men den er i aftagende. I det nordlige Skandinavien er den almindelig og vokser i tætte bestande helt op til fjeldenes trægrænse.

I kultur findes en del hybrider, der bl.a. afviger mht. farve.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Grethe B. Petersen: engblomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70832