Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rødalger

Oprindelig forfatter AaKri Seneste forfatter Redaktionen

rødalger, Rhodophyceae, Bangiophyceae, klasse af alger med 5500-6000 arter omfattende 500-600 slægter. De fleste rødalger vokser i havet på sten, klipper eller på andre alger; kun ca. 150 arter findes i ferskvand. Den røde farve skyldes, at fotosyntesepigmentet klorofyl a er dækket af to vandopløselige farvestoffer, det røde phycoerythrin og det blå phycocyanin: Deres mængdeforhold varierer, og derfor ses fra klartrøde til brunlige, næsten sorte rødalger. Ferskvandsformerne er ofte blågrønne, fx paddeleg. Oplagsstoffet er det stivelseslignende floridéstivelse. Rødalgerne omfatter encellede former (fx Porphyridium), trådede (fx purpurtråd), hindeagtige (fx purpurhinde) samt kompliceret opbyggede trådsystemer, der er udformet som buske (fx klotang, ledtang, gaffeltang) eller blade (fx kødblad, ribbeblade, der kan blive 50-100 cm høje).

Udbredelse

De fleste rødalger foretrækker varmere have og høj saltholdighed. Ind gennem de danske farvande aftager artsantallet derfor fra ca. 125 i det nordlige Kattegat med en saltholdighed på 28‰ til 27 arter ved Bornholm, hvor saltholdigheden er 7,5‰. Rødalger vokser fra bølgeslagszonen og ned til dybere vand, hvor der er tilstrækkeligt med lys til fotosyntese, se zonering. I Danmark når de ned til ca. 30 m, men i det klare vand ved Bahamas er rødalger fundet helt ned til 268 m.

Formering

Rødalgernes livshistorie er enestående ved at omfatte en haploid og to diploide generationer. Der er som regel både hanlige og hunlige kønsplanter (gametofytter), men han og hun kan dog også ses på samme plante. På hanplanten udvikles formeringsorganer (antheridier, spermatangier), der indeholder farveløse kønsceller uden svingtråde (spermatier). De hanlige kønsceller føres ved vandets bevægelser over på hunplantens formeringsorgan (karpogonium), hvor de opfanges af en hårformet forlængelse (trichogynet) på ægcellen.

Annonce

Efter befrugtning udvikles zygoten til en brombærlignende diploid generation (karposporofytten), der snylter på hunplanten. Hos visse arter fuldføres zygotens udvikling først efter fusion med særlige haploide hjælpeceller (auxillærceller).

Når karposporofytgenerationen er moden, frigives diploide karposporer, som vokser op til diploide planter (tetrasporofytter), der danner tetrasporangier. I sporangierne dannes haploide tetrasporer ved reduktionsdeling.

Hos nogle rødalger er kønnede planter og tetrasporeplanter ens af udseende (isomorfe, fx ledtang), hos andre er de forskellige (heteromorfe, fx ormetang). Nogle arter kan desuden formere sig ved ukønnede sporer (monosporer).

Udnyttelse

Rødalgen søl vides at være blevet spist siden vikingetiden. I dag er sushi med nori (purpurhinde) en kendt ret fra det japanske køkken. Industrielt udnyttes carrageentang, Eucheuma, gaffeltang, Gelidium, Gigartina og gracilariatang: Fra cellevæggene udtrækkes agar og carrageenan, der bruges som fortykningsmidler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aase Kristiansen: rødalger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153814