Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

agar

Oprindelig forfatter AaKri Seneste forfatter Redaktionen

agar, meget anvendt fortykningsmiddel og stabilisator i fødevarer, kosmetik og lægemidler. Det udvindes af cellevægge fra forskellige rødalger, bl.a. Gelidium, Gracilaria, Pterocladia og horntang, og består hovedsagelig af agarose og agaropektin.

Selv i små koncentrationer (1-2 %) kan agar danne en fast gel; agaren opløses i 85 °C varmt vand og vil ved afkøling til 35 °C danne en gel, som i modsætning til geler af andre phycocolloider igen kan smeltes.

Agar har stor betydning i mikrobiologien, hvor det tilsat næringsstoffer bruges som dyrkningsunderlag for bakterier og svampe. Agar anvendes også som gel til elektroforese, fx i DNA-analyser, og til kromatografi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aase Kristiansen: agar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33932