Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

knop

Oprindelige forfattere BAH og KEng Seneste forfatter Redaktionen

Knop.

Knop.

knop, vækstpunkt hos planter, der tjener til vækstskud, blomstring eller vegetativ formering. Knopper kan inddeles i endeknopper og sideknopper (herunder adventivknopper).

En endeknop sidder i spidsen af et skud. Den er udviklet fra kimplantens vækstpunkt (kimknoppen) og består af et vækstområde, det apikale meristem, og endnu ikke fuldt udviklede blade, der omslutter og beskytter vækstpunktet. Ved mitotiske delinger (se celledeling) danner det apikale meristem flere og flere celler, hvorved skudspidsen forlænges og evt. bliver bredere.

Sideknopper dannes oven over et bladfæste. De starter udviklingen som små hvælvinger af delingsdygtige celler og udvikles videre til et sideskud (forgrening) eller evt. til sidestillede blomster.

Annonce

Adventivknopper dannes direkte på stængler, blade og rødder og tjener til vegetativ formering. Kartoflers "øjne" er et eksempel på adventivknopper.

Hos græsser og andre urteagtige planter er knopperne sædvanligvis nøgne, dvs. kun beskyttet af de nydannede blade, mens de hos træer og buske som oftest er beskyttet af lavblade, såkaldte knopskæl. Knopskæl beskytter mod kulde og udtørring om vinteren. Ved knoppernes udspring om foråret falder knopskællene af og efterlader karakteristiske bladar ved grunden af skuddet.

Knophvile

Hos træer og buske i den tempererede zone dannes knopperne i løbet af vækstperioden og indtræder sidst på sommeren i en tilstand, hvor væksten hæmmes, knophvile. Modsat kuldedvale skyldes knophvile indre faktorer, bl.a. balancen mellem vækstregulatorerne gibberelliner og abscisinsyre. Den kan udløses af aftagende dagslængde og faldende temperaturer og forstærkes af vand- og næringsmangel. I arter som eg, birk og lærk bryder den tiltagende dagslængde og stigende temperaturer knophvilen, mens fx æbletræer tillige kræver en længere kuldeperiode. Hos kartoffel, hvor "øjnene" er hvilende knopper, er det nødvendigt med ca. to måneders tør opbevaring for at bryde knophvilen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Barbara Ann Halkier, Kirsten Engell: knop i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107528