I uopspringende frugter sker der aldrig brud på frugtvæggen; frøene kommer først fri, når frugtskallen er spist, rådnet, knækket eller udtørret. Uopspringende frugter omfatter hovedgrupperne bær, stenfrugter og nødder, inddelt efter egenskaber ved frugtskallens væglag. Frugtbladets væv, pericarpiet, kan inddeles i det ydre lag, eksocarpiet, mellemlaget, mesocarpiet, og det indre lag, endocarpiet.
I et bær er alle frugtskallens lag bløde, og de fjernes ved forrådnelse eller fortæring; fx solbær, banan, tomat og citrusfrugter. I en stenfrugt, fx kirsebær og fersken, er endocarpiet hårdt og må derfor knækkes, før frøet kan spire. Dette kan ske ved fald fra stor højde (fra planten selv eller fra fugle), ved knusning foretaget af fx store drøvtyggere eller ved mørning under passage af dyrs fordøjelsessystemer. Kokosnød er en lidt speciel stenfrugt med et trevlet og tørt mellem- og yderlag. Også valnød er en stenfrugt, blot med læderagtige yderlag; selve valnødden svarer til kirsebærstenen, dvs. det indre, stenhårde lag med det enlige frø indeni.
I en nød er eksocarpiet plus evt. andre lag hårde og/eller tørre og må brydes eller knækkes, for at det indre frø kan komme fri; fx hassel, eg, bøg og ranunkel. Mere specialiserede nødder kan fx være delelementer af større frugter, spaltefrugter, som hos stokroser. Frugtens delelementer sidder i samme højde og begrænses oftest af hvert sit frugtblad, og ved modenhed spaltes sammenvoksningen mellem nabobladene. I ledfrugter dannes de enkelte delelementer i en langstrakt frugt, der udvikler tværgående skillevægge, som spaltes ved modning (fx kiddike).
Som nævnt indgår andre dele af blomsten undertiden i frugtdannelsen. Kernefrugter er dannet af både frugtblade og blomsterbund, der som et kødet lag vokser op omkring og sammen med frugtbladene; fx æbler og pærer. Frugtbladene danner kernehuset, kernerne indeni er frø.
En speciel frugttype er de såkaldte samfrugter; disse inddeles i flerfoldssamfrugter, der opstår fra en enkelt blomst, hvis småfrugter (som navnet antyder) falder af som et samlet hele, og frugtstandssamfrugter, hvor frugter fra alle blomsterne i en blomsterstand falder af som et samlet hele. Mange af de frugter, man populært kalder bær, hører til flerfoldssamfrugterne, fx jordbær, brombær og hindbær. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, der bærer de mange småfrugter, som er nødder. I hindbærret, hvor blomsterbunden er den langstrakte dannelse, der sidder tilbage ved plukning, er de enkelte småfrugter stenfrugter. Disses kødede yder- og mellemlag vokser sammen med nabofrugterne, og derved dannes samfrugten, der ved modenhed løsnes fra blomsterbunden. Blomsterbunden kan også udvikles til en krukkeformet dannelse, der lukker sig om småfrugterne; fx rosens frugt, hyben, hvis småfrugter er nødder.
I frugtstandssamfrugterne dannes frugten både af blomsterstandens akse og af størstedelen af blomsten, idet blosterbladene er kødfulde og bliver siddende omkring frugten under modningen. I ananas er frugten i den enkelte blomst et bær, der er omsluttet af kødfulde blosterblade og yderligere understøttet af opsvulmede, kødede støtteblade under hver enkelt blomst. I morbær er den enkelte frugt en nød, som omsluttes af det kødede bloster. Samlet bliver hele frugtstanden en saftig, bæragtig frugt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.