• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

saftspænding

Oprindelig forfatter THN Seneste forfatter Redaktionen

Saftspænding sørger for, at plantens blødere dele holder deres form. Her ses tv. en udtørret potteplante (flittig lise), som har mistet sin saftspænding; th. den samme plante, efter at den er blevet vandet og har genvundet sin saftspænding.

Saftspænding sørger for, at plantens blødere dele holder deres form. Her ses tv. en udtørret potteplante (flittig lise), som har mistet sin saftspænding; th. den samme plante, efter at den er blevet vandet og har genvundet sin saftspænding.

saftspænding, turgortryk, det tryk, som væsken i planteceller udøver på cellevæggen. Når levende celler optager vand ved osmose, vil de relativt stive cellevægge udspiles. Derved opbygges et hydrostatisk tryk i cellerne, indtil dette tryk bliver så stort, at det modvirker yderligere vandoptagelse.

Saftspænding er nødvendig, for at bløde plantedele kan holde deres form. Desuden kan selv et mindre fald i saftspændingen, endnu før det direkte kan ses på planten, fx med hængende plantedele, have en negativ effekt i form af nedsat bladvækst og fotosyntese. Årsagen til dette er, at planten reagerer ved at lukke bladenes spalteåbninger, så vandtab ved fordampning reduceres, når saftspændingen falder. Det medfører en reduktion i fotosyntesen og dermed stofopbygningen, da tilgangen af kuldioxid til bladets celler hindres.

Saftspænding kan måles med en trykprobe, et meget tyndt glasrør fyldt med silikoneolie, som stikkes ind i en enkelt celle. Saftspændingen betyder, at lidt cellevæske vil blive presset ud i glasrøret. Trykket på olien reguleres derefter, indtil væsken netop er presset tilbage i cellen. Dette tryk svarer til saftspændingen. I planter er saftspændingen typisk 0,1-1 MPa svarende til ca. 1-10 atm tryk, men den varierer i de forskellige plantedele. Planteceller, som indeholder særlig høj koncentration af fx sukkerstoffer, vil pga. osmose optage meget vand og kan opnå en høj saftspænding. Dette kan give sig udslag i, at yngre skud og blade, der har en høj koncentration af opløste stoffer, ved vandmangel visner senere end ældre blade.

Annonce

Saftspænding forudsætter transport af vand ind i plantens celler igennem den ydre cellemembran. Membranen tillader i nogen grad, at vandmolekyler passerer ved diffusion. Vandtransporten lettes desuden ved, at der i membranen findes molekylære vandkanaler, som er opbygget af særlige proteiner, aquaporiner, der transporterer vand ved strømning i mikroskala, imens de udelukker andre molekyler. Se også turgorbevægelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom Hamborg Nielsen: saftspænding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154361