Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

næringsoptagelse

Oprindelig forfatter BAH Seneste forfatter Redaktionen

Næringsoptagelse hos planter er en selektiv proces, hvor de enkelte ioner transporteres over cellernes plasmamembran vha. specifikke transportproteiner, hvoraf der findes to typer, kanaler og permeaser. Kanaler, fx kalium- og kloridkanaler, er huller, hvor ionerne diffunderer gennem plasmamembranen. Permeaser, fx nitrat- og fosfatpermeaser, transporterer ved en energikrævende proces ioner over plasmamembranen.

næringsoptagelse, Planter er ud fra Solens energi og næring, der optages fra jorden, i stand til at syntetisere alle de kemiske forbindelser, som er nødvendige for deres vækst. Fra luften optages hovedsagelig gennem bladenes spalteåbninger kuldioxid, som bruges i fotosyntesen til opbygning af organisk materiale. Næringsstoffer findes som salte opløst i jordvandet og optages i planten via rødderne, hvor de opkoncentreres til meget højere koncentrationer end i den omgivende jord. Rødderne hos langt de fleste planter og træer lever i samliv (symbiose) med svampe (se mykorrhiza), hvilket udvider rodnettet og dermed øger næringsoptagelsen. Se også bakterieknolde, plantenæringsstoffer og ernæringsmåder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Barbara Ann Halkier: næringsoptagelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133805