• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klorofyl

Oprindelig forfatter HVS Seneste forfatter Redaktionen

klorofyl, bladgrønt, den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker i fotosyntesen (se også carotenoider). Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys, hvorimod grønt lys ikke bliver absorberet, og derved får planterne deres grønne farve (se aktionsspektrum). Klorofyl er nødvendigt for planternes evne til at udnytte lysets energi ved fotosyntese. Andre pigmenter kan undtagelsesvis forekomme i så store mængder, at bladene på trods af deres indhold af klorofyl ikke ser grønne ud, fx blodbøgens blade.

Klorofyl findes i plantens grønkorn (se kloroplast) og er altid bundet til specielle proteiner. Kemisk set har klorofyl en struktur, der ligner hæmgruppen i hæmoglobin, men klorofyl indeholder magnesium og ikke jern som hæmoglobin.

Ordet klorofyl kommer af græsk chloros 'gulgrøn, lysegrøn' og phyllon 'blad'.

Der findes flere slags klorofyl med en lidt forskellig opbygning: Planter, alger og blågrønalger har klorofyl a. Klorofyl b findes også i planter samt i visse algegrupper, fx grønalger. Klorofyl c eller klorofyl d findes sammen med klorofyl a i andre algegrupper.

Annonce

Mange bakterier kan udføre fotosyntese og indeholder en eller flere former for bakterieklorofyl, der kun adskiller sig lidt fra planters klorofyl. De forskellige former for klorofyl og bakterieklorofyl har forskellige absorptionsspektre. I en sø betyder det, at de nederste organismer i vandmassen ved at have en anden type klorofyl kan udnytte det lys, som ikke opfanges af de overliggende organismer. Se også celle og klorose.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Vibe Scheller: klorofyl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107305