• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ved

Oprindelig forfatter JDaM Seneste forfatter Redaktionen

Ved. 1 Stammeudsnit af skovfyr. I tværsnit ses årringene som koncentriske ringe; fem årringsgrænser er markeret. De ældste (inderste) årringe er brede, de yngste (yderste) årringe er smalle pga. dårligere vækstbetingelser. På det radiære længdesnit ses årringene som parallelle bånd og på det tangentiale længdesnit som V-formede tegninger. Hos nåletræ er marvstrålerne så smalle, at de ikke kan ses uden stor forstørrelse. Scanningelektron-mikroskop er velegnet til at illustrere veddets tredimensionale bygning. 2 Nåletræ (skovfyr) er homogent opbygget og består overvejende af trakeider, der transporterer vand og afstiver veddet. På tværsnittet ses trakeider ordnet i radiære rækker. En årringsgrænse markeres af et pludseligt skifte mellem tykvæggede trakeider i sommerveddet og mere tyndvæggede trakeider i vårveddet. Trakeiderne står i forbindelse med hinanden gennem porer, som ses på det radiære længdesnit. 3 Løvtræ (stilkeg) er heterogent opbygget med flere celletyper af forskellig størrelse, fx har eg brede, vandtransporterende kar i veddet (vårved) lige efter årringsgrænsen; vårveddet veksler med sommerveddet, der har smallere kar. Karrene er i begge tilfælde omgivet af meget smalle celler, vedtaver og trakeider, der begge er afstivende celler. På tværsnittet ses endvidere marvstrålerne som radiære linjer. Både det radiære og det tangentiale længdesnit viser karrene gennemskåret på langs.

Ved. 1 Stammeudsnit af skovfyr. I tværsnit ses årringene som koncentriske ringe; fem årringsgrænser er markeret. De ældste (inderste) årringe er brede, de yngste (yderste) årringe er smalle pga. dårligere vækstbetingelser. På det radiære længdesnit ses årringene som parallelle bånd og på det tangentiale længdesnit som V-formede tegninger. Hos nåletræ er marvstrålerne så smalle, at de ikke kan ses uden stor forstørrelse. Scanningelektron-mikroskop er velegnet til at illustrere veddets tredimensionale bygning. 2 Nåletræ (skovfyr) er homogent opbygget og består overvejende af trakeider, der transporterer vand og afstiver veddet. På tværsnittet ses trakeider ordnet i radiære rækker. En årringsgrænse markeres af et pludseligt skifte mellem tykvæggede trakeider i sommerveddet og mere tyndvæggede trakeider i vårveddet. Trakeiderne står i forbindelse med hinanden gennem porer, som ses på det radiære længdesnit. 3 Løvtræ (stilkeg) er heterogent opbygget med flere celletyper af forskellig størrelse, fx har eg brede, vandtransporterende kar i veddet (vårved) lige efter årringsgrænsen; vårveddet veksler med sommerveddet, der har smallere kar. Karrene er i begge tilfælde omgivet af meget smalle celler, vedtaver og trakeider, der begge er afstivende celler. På tværsnittet ses endvidere marvstrålerne som radiære linjer. Både det radiære og det tangentiale længdesnit viser karrene gennemskåret på langs.

ved, det væv hos planter, som vækstlaget (kambiet) danner indad i stammer, grene og rødder. Den botaniske betegnelse er sekundært xylem, fordi ved dannes i forbindelse med vækst i tykkelse (se også tykkelsesvækst). Vedr. den tekniske anvendelse af ved, se træ.

Opbygning og funktion

I gamle træer består den overvejende del af stammen af ved, som er dannet af celler, der er så små, at der skønsvis er 500 mia. celler i 1 m3 grantræ. Langt de fleste vedceller i det levende træ er døde og tomme, men de stive cellevægge har en vigtig transport- og støttefunktion. En undtagelse er de sparsomme parenkymceller i den yderste og yngste del af veddet, splintveddet, der stadig er levende. Cellerne opfylder i det levende træ tre funktioner: At transportere vand og opløste næringsstoffer fra roden op til kronen, at danne et fundament, der kan bære kronen og hæve bladene mod lyset, og at deponere reservenæring til løvspring. Veddets opbygning af celler, der ikke er lige lange på alle leder (anisotrope), og ikke alle er orienteret i samme retning, betyder, at veddets egenskaber og udseende afhænger af træets opskæring.

Celletyper

Ved er opbygget af forskellige celletyper ordnet i et aksialt og et radiært system. Det aksiale system omfatter karceller, trakeider og vedtaver, der alle er døde, tomme celler, samt parenkymceller, der er levende i splintveddet. Det radiære system, marvstrålerne, består af murstensformede celler, der forbinder barken og veddet.

Ved. Reaktionsved viser sig ved, at marven ikke er placeret lige midt i stammen eller grenen. 1 Trykved hos skovfyr (her den nederste, farvede del). 2 Trækved hos ask (her den øverste del af stammetværsnittet). Reaktionsved afviger i både udseende og egenskaber fra normalt ved pga. ændringer i cellevæggens opbygning og har normalt dårlige brugsegenskaber pga. nedsat styrke og øget skrumpning.

Ved. Reaktionsved viser sig ved, at marven ikke er placeret lige midt i stammen eller grenen. 1 Trykved hos skovfyr (her den nederste, farvede del). 2 Trækved hos ask (her den øverste del af stammetværsnittet). Reaktionsved afviger i både udseende og egenskaber fra normalt ved pga. ændringer i cellevæggens opbygning og har normalt dårlige brugsegenskaber pga. nedsat styrke og øget skrumpning.

Karceller og trakeider i det aksiale system er lange, rørformede celler, der leder vand op gennem stammen fra rødderne (se også stoftransport og vandoptagelse). Vedtaverne har samme form som de vandledende elementer, men har en særlig tyk cellevæg og giver dermed veddet styrke. Parenkymcellerne oplagrer reservenæring, stivelse og fedtstoffer (lipider), der forbruges ved løvspring.

Annonce

Karcellers størrelse er forskellig fra træart til træart og varierer mellem 0,3-1,5 mm i længde og 0,01-0,5 mm i bredde; i de brede kar hos eg kan vandstrømmens hastighed nå op på 50 m/h. Nåletræernes trakeider er 1,5-5,0 mm lange, men kun 0,015-0,080 mm i diameter, dvs. ca. 100 gange længere end brede med deraf følgende begrænsning i vandledningsevne. Det har også betydning, at vand skal passere cellevæggen gennem en såkaldt kammerpore for at komme fra en trakeide til den næste, mens vandet i kar passerer næsten uhindret fra celle til celle.

Nåle- og løvtræer

Ved. Udsnit af træstamme.

Ved. Udsnit af træstamme.

Forskelle i veddets opbygning gør det muligt at bestemme træarten ud fra en vedprøve. Vigtige karakterer for nåletræsved er harpikskanaler, der optræder hos fyr, gran, lærk og douglasgran, samt poreforbindelsen mellem trakeider og marvstråleceller. Til bestemmelse af løvtræers ved bruges karakterer som karcellernes fordeling og udformning, parenkymcellernes fordeling og marvstrålernes højde og bredde. Reaktionsved dannes i hældende stammer og i grene. Nåletræernes reaktionsved, trykved, dannes på undersiden af hældende stammer og grene, mens der tilsvarende dannes trækved på oversiden af løvtræernes stammer og grene.

Ved er ofte meget velbevaret i fossil tilstand, enten forstenet eller i form af kul, og derfor er veddets evolutionære udvikling velundersøgt. Den har fulgt to retninger: Den ene forøgede vandledningsevnen i stammen gennem udvikling af karceller, den anden styrken gennem udvikling af vedtaver. Begge disse celletyper findes kun hos løvtræerne, og de udvikledes fra trakeider, som er den dominerende celletype hos nåletræerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Dahl Møller: ved i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178821