Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oplagsnæring

Oprindelig forfatter LBoJ Seneste forfatter Redaktionen

Oplagsnæring. Skematisk længdesnit af en hvedekerne. Frøhviden udgør ca. 83% af kernens vægt; den består af stivelse (ca. 85%) og protein (5-10%). En fedt- og proteinholdig kim udgør 2% af kernens vægt. Frøhvide og kim er omgivet af aleuron, der er rigt på mineraler, vitaminer, protein og fedt, og den fiberrige skal. Ved formaling fraskilles størstedelen af skal, aleuron og kim som klid. En optimal hvede til formaling skal have hårde kerner af ensartet, middelstor størrelse samt tynde skaldele for at opnå maksimalt meludbytte og god sigtning.

Oplagsnæring. Skematisk længdesnit af en hvedekerne. Frøhviden udgør ca. 83% af kernens vægt; den består af stivelse (ca. 85%) og protein (5-10%). En fedt- og proteinholdig kim udgør 2% af kernens vægt. Frøhvide og kim er omgivet af aleuron, der er rigt på mineraler, vitaminer, protein og fedt, og den fiberrige skal. Ved formaling fraskilles størstedelen af skal, aleuron og kim som klid. En optimal hvede til formaling skal have hårde kerner af ensartet, middelstor størrelse samt tynde skaldele for at opnå maksimalt meludbytte og god sigtning.

oplagsnæring, hos planter lagre af hovedsagelig stivelse, protein og fedtstof, især i specielle organer som frø, knolde og løg; lagrene kan udnyttes til vækst og blomstring, fx efter frøhvile eller overvintring. I frø findes næringen i kimen og/eller i frøhviden, der omgiver kimen i mange modne frø, og bliver opsuget af kimen under spiringen. Kornsorter som byg, hvede, rug og havre har en meget stivelsesholdig frøhvide omgivet af et tyndt, proteinrigt aleuronlag og en lille kim, som er protein- og fedtholdig . Oplagsnæringen findes i parenkymceller, hvor stivelse ligger i amyloplaster (se stivelseskorn), protein i små vakuoler, proteinkorn (aleuronkorn), og fedtstof i sfærosomer. Det fosfatholdige oplagsstof, fytin, findes også i aleuronkornene (se også celle og kornprodukter). Hos mange arter af palmer, fx daddel, findes frøets oplagsnæring i frøhvidens tykke cellevægge, som i dette tilfælde består af hemicellulose. Derfor er frøet, "stenen", meget hård i daddelfrugten.

Mange spiselige nytteplanter har oplagsnæring i stængelknolde, fx kartoffel, som har stivelse, og jordskok, som har inulin. Mange toårige planter udvikler det første år en pælerod med næringsfyldt væv, der forbruges året efter i forbindelse med blomstring, fx gulerod samt sukkerroe, som har en næsten knoldformet rod (se knoldplanter). Disse oplagsorganer er underjordiske ligesom løg, der findes hos mange flerårige planter, hvis overjordiske dele visner væk efter blomstring. Planterne forbruger normalt løgets næring først i vækstsæsonen, men der gendannes altid et eller flere nye løg. I træer findes oplagsnæring især i form af stivelse og fedtstof i de levende parenkymceller, fx i marvstråler i ved og bark, både i stamme og i rødder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Bolt Jørgensen: oplagsnæring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135831