Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ledningsstreng

Oprindelig forfatter JDaM Seneste forfatter Redaktionen

Ledningsstreng. Tværsnit af to stængler, tulipan tv. med kollateral ledningsstreng og græskar th. med bikollateral ledningsstreng. Sivæv og vedvæv ligger parallelt i hele ledningsstrengens forløb gennem stænglen, således at sivævet altid vender ud mod stænglens overflade; men i den bikollaterale ledningsstreng er der yderligere et bundt sivæv på indersiden af vedvævet. Hos tulipan bliver det ældste vedvæv ødelagt ved stænglens strækning, og der dannes en luft- eller vandfyldt kanal i stedet. Hos græskar er der et vækstlag mellem ved- og sivæv.

Ledningsstreng. Tværsnit af to stængler, tulipan tv. med kollateral ledningsstreng og græskar th. med bikollateral ledningsstreng. Sivæv og vedvæv ligger parallelt i hele ledningsstrengens forløb gennem stænglen, således at sivævet altid vender ud mod stænglens overflade; men i den bikollaterale ledningsstreng er der yderligere et bundt sivæv på indersiden af vedvævet. Hos tulipan bliver det ældste vedvæv ødelagt ved stænglens strækning, og der dannes en luft- eller vandfyldt kanal i stedet. Hos græskar er der et vækstlag mellem ved- og sivæv.

ledningsstreng, karstreng, strengformet del af ledningsvæv i planter, der udgør et sammenhængende transportsystem gennem hele planten. Det omfatter xylem (vedvæv) og phloem (sivæv).

Xylem fører vand og næringssalte fra rødderne op gennem stænglen til bladene; phloem fører kulhydrat dannet ved fotosyntese fra bladene til den øvrige del af planten. Xylem og phloem kan være placeret på forskellige måder i forhold til hinanden: I kollaterale ledningsstrenge ligger phloemdelen udad mod stænglens overflade og xylemdelen indad mod centrum, og i blade vender phloemdelen nedad og xylemdelen opad; i bikollaterale ledningsstrenge er der phloem på begge sider af xylemet. Ledningsvævenes placering og fordeling i rod og stængel danner grundlag for opdeling i steletyper (se stele).

Ledningsstrenge ses tydeligt i blade (bladnerver eller -ribber), i næsten gennemsigtige stængler hos fx flittiglise og i tværskårne palmestammer. De kan være meget seje og stærke, fordi de ofte er omgivet af en strengskede af styrkevæv, taver, og hos vejbred hænger de som tråde fra bladbasis, hvis bladet rives af. Se også bladsporstreng.

Annonce

Hos ældre planter eller plantedele med sekundær tykkelsesvækst forsvinder ledningsstrengene efterhånden og erstattes af sekundære væv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Dahl Møller: ledningsstreng i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115455