• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kloroplast

Oprindelig forfatter LBoJ Seneste forfatter Redaktionen

Principtegning af kloroplast fra en frøplante. Yderst ses kloroplastens dobbeltmembran (ydre og indre membran), der omgiver stroma med grana- og stromathylakoider, hvis membraner afgrænser hulrum, der er i indbyrdes kontakt. Hos planter, der er tilpasset skyggefulde områder, er thylakoidstablen i grana højere end hos planter tilpasset stærkt sollys.

Principtegning af kloroplast fra en frøplante. Yderst ses kloroplastens dobbeltmembran (ydre og indre membran), der omgiver stroma med grana- og stromathylakoider, hvis membraner afgrænser hulrum, der er i indbyrdes kontakt. Hos planter, der er tilpasset skyggefulde områder, er thylakoidstablen i grana højere end hos planter tilpasset stærkt sollys.

kloroplast, grønkorn, organel i de grønne planters celler, i hvilket fotosyntesen foregår. Kloroplasters grønne farve skyldes klorofyl, som indgår i organellets indre membransystemer, thylakoider. Kloroplaster har yderst en dobbeltmembran, der omgiver en matrix, stroma. I stroma ligger thylakoiderne som flade membransække, der i visse områder stables til grana (se granum). Den del af thylakoiderne, der ikke indgår i grana, kaldes stromathylakoider eller stromalameller.

I thylakoiderne foregår fotosyntesens lysreaktioner (optagelse af lysenergi og spaltning af H2O til O2 under dannelse af energirigt ATP og NADPH), og i stroma foregår mørkereaktionerne (reduktion af CO2 til kulhydrat i Calvin-cyklus). Stroma kan indeholde kulhydrat i form af store stivelseskorn; stivelsen findes kun midlertidigt, da den om natten nedbrydes til sukkerstoffer, som transporteres til andre dele af planten. I stroma findes desuden cirkulært DNA og ribosomer af prokaryottypen. Ifølge endosymbiont-hypotesen er kloroplasterne opstået meget tidligt i planternes evolutionshistorie fra en blågrønalgelignende organisme.

Ordet kloroplast kommer af kloro(fyl) og plast(id).

Hos karplanter er kloroplaster som oftest ellipseformede i størrelsen 4-10 μm. Blågrønalger og andre fotosyntetiserende bakterier har ingen kloroplaster, men de har fotosyntetiske pigmenter indesluttet i specialiserede membransække i cytoplasmaet. Hos nogle algegrupper er der kun én kloroplast i hver celle, mens karplanter har flere, ca. 20-80 i de celler, der udgør assimilationsvævet. Kloroplaster udvikles hos karplanter fra umodne plastider, proplastider, der formerer sig ved deling. For at kloroplaster kan færdigudvikles, kræves lys. De findes derfor ikke i underjordiske organer, men kan dannes ved belysning, hvilket kendes fra grønne kartofler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Bolt Jørgensen: kloroplast i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107307