Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

haustorium

Oprindelige forfattere HDis og HH-J Seneste forfatter Redaktionen

haustorium, den fysiske forbindelse mellem to organismer fra svampe- og/eller planteriget, hvorigennem den ene optager vand og næring fra den anden.

De næringsopsugende hyfer hos snyltende svampe som fx arter af bladskimmel, meldug og rustsvampe er haustorier; de gennemtrænger cellevæggen, men ikke cellemenbranen i værtsplanter, der herefter afgiver kulhydrater til svampen.

Ordet haustorium blev første gang anvendt i 1813 som betegnelse for det vand- og næringsopsugende organ, som snylteplanten nældesilke (Cuscuta europaea) sender ind i værtsplanten. Betegnelsen er siden anvendt om en række strukturer med samme fysiologiske funktion, men hvor konstruktionen og oprindelsen/anlæggelsen varierer fra et kompliceret, mangecellet organ hos snylteplanter til udposninger fra en enkelt hyfe-celle hos svampe.

Annonce

Ordet haustorium er afledt af latin haurire 'øse', dvs. 'instrument til at øse med'.

Haustorier anlægges fx også hos græssernes og de tokimbladede planters kim, hos kimsækken hos sidstnævnte og hos mosser og karsporeplanter, hvor den såkaldte fod forbinder den sporebærende generation (sporofyten) med forkimen (gametofyten).

Litteratur:

Om de strukturelt stærkt varierende haustorier hos snylteplanter henvises til artiklen "Danske og nordiske snylteplanter", der kan hentes som pdf-fil på www.viscum.dk/abstracts/text/abstract_60.htm, og til bogen Parasitic flowering plants; se www.viscum.dk/abstracts/text/abstract_59.htm

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Dissing, Henning Heide-Jørgensen: haustorium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89425