Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

endodermis

Oprindelig forfatter JDaM Seneste forfatter Redaktionen

endodermis, (af endo- og afledn. af gr. derma 'hud'), den inderste cylinder af celler i planterodens primære bark. Cellerne kendes på de casparyske striber, en båndformet del af cellevæggen, der indeholder stoffet suberin, som forhindrer apoplastisk transport, dvs. stoftransport i cellevæggen fra barken ind til ledningsvævet. Transporten over endodermis sker i stedet symplastisk, dvs. enten via plasmamembranen eller gennem plasmodesmer (se celle). Endodermis spiller en vigtig rolle ved den selektive næringsoptagelse fra vandet i jorden. Gennem endodermis optages fortrinsvis de nødvendige ioner, mens visse andre slet ikke optages, og planterne har derfor stor tolerance over for ændringer i jordvandets sammensætning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Dahl Møller: endodermis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70639