Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

elfenbenspalme

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

elfenbenspalme, Phytelephas, slægt med seks arter fjerpalmer fra tropisk Amerika, som også dyrkes i tropisk Asien og Afrika. Alle arterne vokser i regnskov sædvanligvis under store træer, langs floder eller på fugtige bjergsider. Nogle arter har en kort stamme, og bladene bliver op til 20 m lange.

Palmerne er særkønnede, og hvert bær indeholder 4-6 hønseæg-store frø, elfenbensnødder, hvis frøhvide bl.a. består af cellulose og ved modenhed bliver hård og anvendes som vegetabilsk elfenben til knapper, skakbrikker m.m.

Vegetabilsk elfenben kan også fås fra frøene fra palmer i slægten Coelococcus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
elfenbenspalme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69907