Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

raps

Oprindelig forfatter SFu Seneste forfatter Redaktionen

Raps. Blomstrende rapsmarker på Fyn. Vinterrapsen præger landskabet med sin smukke gule farve i maj, og vårrapsen præger det fra slutningen af juni. Raps er en værdifuld trækplante for honningbier.

Raps. Blomstrende rapsmarker på Fyn. Vinterrapsen præger landskabet med sin smukke gule farve i maj, og vårrapsen præger det fra slutningen af juni. Raps er en værdifuld trækplante for honningbier.

raps, Brassica napus ssp. napus, indtil meterhøj, en- eller flerårig plante i slægten kål i korsblomstfamilien. Bladene er glatte og blåduggede, forneden stilkede, foroven ustilkede med hjerteformet basis. Blomsterne har ca. 1 cm lange, gule kronblade og er samlet i en klase. Frugten er en 5-10 cm lang skulpe med olierige frø.

Ordet raps kommer af tysk Raps, fork. af Raap-Saat, oversat fra lat. semen rapicium 'roesæd', af rapum 'roe'.

Raps er Europas og Danmarks vigtigste olieplante og verdens tredjevigtigste. Den dyrkes i to kulturformer; vinterraps, der sås i august og blomstrer året efter i maj, og vårraps, som sås om foråret og blomstrer i slutningen af juni og begyndelsen af juli. I Danmark er vinterraps den mest udbredte pga. sit højere udbytte. I perioden 2013-14 var der årlig ca. 170.000 ha vinterraps og 1450 ha vårraps. Vårrapsfrø indeholder ca. 41 %, og vinterraps ca. 44 % olie; størstedelen anvendes i levnedsmiddelindustrien. Hovedkomponenten i rapsolie er triglycerider med oliesyre som den dominerende fedtsyre, mens indholdet af mættede fedtsyrer er lavt. Proteinindholdet er 20-23 %, højest i vårraps. Ved forædling er frøenes indhold af glukosinolater og erucasyre, der gør dem giftige eller uspiselige pga. smagen (se også planteindholdsstoffer), reduceret til et så lavt niveau, at presse- og ekstraktionsrester er velegnede som proteinfoder til husdyr.

Raps kendes ikke som vildtvoksende, men ses forvildet fra dyrkning. Den er muligvis opstået i Middelhavsregionen ved krydsning mellem havekål og agerkål. Kålroe (kålrabi, B. napus ssp. rapifera), der er nærtbeslægtet med raps, dyrkes som rodfrugtsplante; den kendes på den stærkt opsvulmede rod og stængel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Fuglsang: raps i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148720