Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kandebærer

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Kandebærer. Nepenthes x ventrata. Et fanget insekt markerer væskeoverfladen i kanden. Foto: H.S. Heide-Jørgensen.

Kandebærer. Nepenthes x ventrata. Et fanget insekt markerer væskeoverfladen i kanden. Foto: H.S. Heide-Jørgensen.

kandebærer, Nepenthes, slægt af kødædende planter i kandebærerfamilien (Nepenthaceae) med ca. 120 arter i tropisk-subtropisk regnskov. Hovedudbredelsen er i SØ-Asien. Der er desuden to endemiske arter på Madagaskar, to i det nordlige Queensland samt én art på henholdsvis Seychellerne, Sri Lanka, Ny Kaledonien og i det nordlige Indien.

Det er lianer eller epifytiske halvbuske med spredte, læderagtige, helrandede blade. Blomsterne er enkønnede og sidder i aflange klaser på han- og hunplanter; de har et firetalligt, uanseeligt bloster samt enten 8-14 støvdragere eller et frugtanlæg af fire sammenvoksede frugtblade (karpeller). Blomsterne indeholder nektar og bestøves primært af fluer og natsværmere. Frugten er en kapsel, og frøene spredes med vinden.

Hos sunde planter er bladenes midtnerve forlænget til en kraftig slyngtråd, der i spidsen bærer et kande- eller krukkeformet organ. Kandens form og størrelse varierer fra art til art og langs skuddet hos den enkelte art. De største kander findes hos Nepenthes rajah, hvor længden kan blive 38 cm, bredden 20 cm, og de rummer op til 1 liter fordøjelsesvæske med bl.a. proteinspaltende enzymer. Kanden er udstyret med et låg, der er lukket hermetisk til kanderanden under kandens udvikling, mens fordøjelsesvæsken samtidig udskilles fra fordøjelseskirtler i kandevæggen. Hos den udvoksede kande står låget åbent i en fast position mere eller mindre ind over kandemundingen. Hos nogle arter giver det en paraplyeffekt, så kandevæsken ikke fortyndes for meget af regnvand.

Annonce

Insekter og andre smådyr tiltrækkes af nektar fra kirtler på kanderanden (peristomiet), men falder de ned i kanden, drukner de og opløses af proteinspaltende enzymer, hvorefter næringsstofferne optages gennem fordøjelseskirtler nederst i kanden. Indersiden af kanden er konstrueret, så dyrene ikke kan få fodfæste og dermed undslippe. Hos arter med store kander fanges lejlighedsvis fugleunger, frøer og små gnavere. En enkelt art, N. ampullaria, er mere herbivor (vegetar) end carnivor. Kanderne står på jorden, og låget er slået helt bagover, så kanderne kan opsamle nedfaldent organisk materiale, og det stivelsesspaltende enzym amylase er påvist i kandevæsken. Se også kødædende planter.

Nogle dyr, specielt edderkopper og myggelarver, har deres naturlige levested i kanderne, hvor de drager fordel af bytte, som ellers skulle komme Nepenthes til gode. Desuden har en række mikroskopiske organismer som cyanobakterier, protozoer mfl. deres faste levested i kanderne.

Om navnet, se Nepenthes.

Få mere viden og se flere fotos på

www.viscum.dk/dk-sider/carnivori/nepenthes.htm

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: kandebærer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103673