• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

redwood

Oprindelige forfattere KIC og LRa Seneste forfatter Redaktionen

Redwood. Dette træ er ca. 2400 år gammelt, 96 m højt og 6,4 m i diameter.

Redwood. Dette træ er ca. 2400 år gammelt, 96 m højt og 6,4 m i diameter.

/@api/deki/files/24067/=ud_a_177624.mp3?revision=1

redwood, Californian redwood, rødtræ, Sequoia, nåletræsslægt i cypresfamilien med kun én art, Sequoia sempervirens, hjemmehørende i Coast Range-bjergene i Oregon og Californien. Bladene er flade og toradet stillede på skuddet; på hovedskuddet er bladene skælformede.

Redwood er formentlig verdens højeste nåletræ og kan blive over 100 m højt med en stammediameter på 8,5 m. Redwood danner ofte rodskud, så modertræet omgives af en lund af dattertræer.

Veddet er værdifuldt, hvilket har medført en overudnyttelse. Det er rødt og meget holdbart og anvendes som husbygningstræ på alle områder, undtagen når der stilles meget store krav til styrke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen, Lise Rastad: redwood i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149372