• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nåletræer

Oprindelig forfatter KIC Seneste forfatter Redaktionen

Nåletræer. Kogler og blomster hos almindelig bjergfyr (Pinus mugo), som er hyppig i klitplantager og selvsået i klit og hede. Det tager ca. to år fra bestøvning, til de modne frø spredes. I spidsen af det lange, centrale skud ses en lille, rødlig kogle, der er bestøvet om foråret. To umodne, et år gamle kogler ses ved grunden af et skud længere nede. De rødbrune hanblomster, der om foråret svulmer af svovlgul pollen, er samlet på de kortere skud. Nederst en to år gammel, moden kogle, hvorfra frøene spredes. Fotografi fra juli.

Nåletræer. Kogler og blomster hos almindelig bjergfyr (Pinus mugo), som er hyppig i klitplantager og selvsået i klit og hede. Det tager ca. to år fra bestøvning, til de modne frø spredes. I spidsen af det lange, centrale skud ses en lille, rødlig kogle, der er bestøvet om foråret. To umodne, et år gamle kogler ses ved grunden af et skud længere nede. De rødbrune hanblomster, der om foråret svulmer af svovlgul pollen, er samlet på de kortere skud. Nederst en to år gammel, moden kogle, hvorfra frøene spredes. Fotografi fra juli.

nåletræer, Coniferae, Pinopsida, klasse af nøgenfrøede planter, der omfatter familierne Araucariaceae, Cephalotaxaceae, Cupressaceae (cypresfamilien), Pinaceae (granfamilien), Podocarpaceae, taksfamilien (Taxaceae) og Sciadopityaceae med tilsammen ca. 70 slægter og 630 arter.

Det er træer eller buske med som regel nåle- eller skælformede blade; de er oftest stedsegrønne. Hos stedsegrønne nåletræer sidder bladet som regel 3-30 år på skuddet. Bladene udviser ringe morfologisk varietet og har typiske xeromorfe (tørkeprægede) træk: lille overflade i forhold til volumen, indsænkede spalteåbninger og epidermis med tykvæggede celler, der er dækket af en kraftig kutikula, hvilket nedsætter fordampningen.

Karakteristisk for nåletræer og andre nøgenfrøede er tilstedeværelsen af transfusionsvæv der omgiver ledningsvævet med phloem (sivæv) og xylem (vedvæv). Transfusionsvævet medvirker til transport mellem bladkødets celler og phloemet; dette har især betydning i det tidlige forår, hvor frossen jord giver dårlige betingelser for vandoptagelse. Bladene hos de løvfældende nåletræer, fx lærk, har færre xeromorfe karakterer. Det sekundære ved består af tracheider med ringporer på radiærvæggene (se ved). Harpikskanaler eller -beholdere findes i blade, bark og sommetider også i veddet.

Nåletræer. Rødgran (Picea alba), granfamilien.

Nåletræer. Rødgran (Picea alba), granfamilien.

Blomsterne er enkønnede. Hanblomsterne ligner rakler. De består af mange skællignende støvblade, der hver bærer to eller flere støvsække. Hunblomsterne er sammensatte blomsterstande, såkaldte kogler. De består af en central akse med mange sterile blade, dækskæl, der hver støtter et frøskæl. Frøskællet bærer på oversiden et eller flere frøanlæg. Hos nåletræernes forfædre, Lebachiaceae og Voltziaceae, der levede i Karbon, Perm og Trias (354-206 mio. år før nu), støttede hvert dækskæl et lille sideskud med blade og et eller flere stilkede frøanlæg. Dette sideskud er hos nulevende nåletræer reduceret til et frøskæl med siddende frøanlæg. Befrugtningen foregår ved nøgne spermakerner. Den hunlige gametofyt (n-generationen) er veludviklet og fungerer som oplagsnæring for den nye sporofyt. Kimplanten har to eller flere kimblade.

Annonce

Traditionelt regnedes taksfamilien ikke til nåletræerne, men undersøgelser har vist, at den også tilhører denne klasse. Ligesom hos slægten ene i cypresfamilien er det endestillede frø hos taksfamiliens medlemmer et resultat af reduktion fra forfædre med kogler eller koglelignende blomsterstande.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen: nåletræer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134014