• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cypresfamilien

Oprindelig forfatter KIC Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5946/=ud_a_164890.mp3?revision=1

cypresfamilien, Cupressaceae, familie af nåletræer med hovedudbredelse i Jordens tempererede egne. De modsatte eller kransstillede blade er nåleformede hos unge planter, men bliver normalt skælformede hos udvoksede planter. Hanblomsterne består af talrige modsatte eller kransstillede støvblade, der hver bærer 2-6 støvsække. De forveddede eller bærlignende kogler dannes af modsatte eller kransstillede kogleskæl, som hver bærer 1-20 oprette frøanlæg. Frøene er normalt vingede og spredes med vinden, men i bærkogler er de vingeløse og spredes af fugle og pattedyr. Familien omfatter ca. 120 arter i 17 slægter, bl.a. cypres, ædelcypres, tuja og ene.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen: cypresfamilien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60236