• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Phyllocladus

Oprindelig forfatter KIC Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22799/=ud_a_70139.mp3?revision=1

Phyllocladus, (af gr. phyllon 'blad' og klados 'kvist'), nåletræsslægt med fire arter i familien Podocarpaceae, hjemmehørende på Borneo, Ny Guinea, Tasmanien og New Zealand. "Bladene" er egentlig flade grensystemer, fyllokladier, der sidder i hjørnet af et lille skælblad og selv bærer små skælblade langs kanten. Blomsterne sidder også i hjørnet af et skælblad. Hvert skæl i den hunlige kogle bærer et frø, der har en kopformet frøkappe ved grunden. Slægten henføres ofte til sin egen familie, Phyllocladaceae, pga. sine specielle "blade" og frø.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen: Phyllocladus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141642