eukalyptus

Eucalyptus er en slægt af stedsegrønne buske og træer i myrtefamilien. Der kendes mere end 700 arter, heriblandt nogle af verdens højeste træer; arten E. regnans fra Tasmanien er målt til en højde på ca. 100 m. Slægten har sin største naturlige udbredelse i Australien og Tasmanien, men enkelte arter findes på New Guinea og Filippinerne.

Eukalyptus er blandt de hyppigst plantede træarter over store dele af jordens tropiske og subtropiske zoner, da de vokser særdeles hurtigt og kan anvendes til både tømmer og papirmasse.

Træerne har en særlig ungdomsfase med modsatte blade, hvis form er forskellig fra de senere, læderagtige blade. Blomsterknopperne åbner sig ved et forveddet låg dannet af bæger og krone. Blomsterne er karakteristiske ved de talrige, farvede støvbærere. Eukalyptus præger i høj grad det australske landskab med bladenes blågrønne farve. Barken fældes hos nogle arter i meterlange flager, hvad der giver stammerne et ejendommeligt laset udseende.

Bladene indeholder en æterisk olie, eukalyptusolie, der anvendes til medicin; olie fra E. citriodora anvendes i parfumeindustrien.

Selv om der i De Australske og Tasmanske Alper træffes eukalyptusarter helt op til skovgrænsen, er ingen arter egnede til det danske klima. En halv snes arter, bl.a. febertræ (E. globulus), benyttes i det europæiske skovbrug, især i Sydvesteuropa og i Italien.

Veddet fra de enkelte arter kan være temmelig forskelligt af farve, fra hvidligt eller gulligt til mørkebrunt, og er generelt tungt, på trods af at nogle af arterne gror meget hurtigt. Veddet fra arterne Karri og Jarah er meget holdbart og anvendes til havnebygning. Andre arter leverer fx konstruktionstræ og pæle eller benyttes til brænde.

Gunnieukalyptus (E. gunnii) har små, først sølvgrå, senere blågrå, voksdækkede blade og er den eneste art, der i Danmark bruges som terrasseplante. Den kan endog klare sig udendørs på beskyttede steder.