Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

conodonter

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

conodonter, (af gr. konos 'kegle' og odous 'tand'), uddød gruppe af chordater; kendt fra Kambrium til Trias (540-208 mio. år før nu). Conodonter har navn efter deres tænder, der er almindelige i mange palæozoiske havaflejringer og ofte bruges som ledefossiler.

Sjældne aftryk af selve dyrene viser, at disse var slanke og fiskelignende og op til 40 cm lange. Kroppen var opbygget af en række V-formede muskelsegmenter, der var understøttet af en kraftig chorda (rygstreng). Forrest på hovedet sad to veludviklede øjne. De op til 3 mm lange tænder af calciumfosfat var kegle- eller kamlignende og placeret symmetrisk i mundregionen, muligvis på en raspetunge. Det enkelte dyr kunne have tænder af mange forskellige typer. Conodonternes systematiske placering blandt chordaterne er ikke endeligt afklaret, men de er beslægtede med nutidens lampretter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: conodonter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58689