Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

maniok

Oprindelige forfattere AStr og Folke Seneste forfatter Redaktionen

Maniok. Rodknoldene er rige på kulhydrat.

Maniok. Rodknoldene er rige på kulhydrat.

/@api/deki/files/18961/=ud_a_165439.mp3?revision=1

maniok, kassava, tapioka, Manihot esculenta, art i vortemælkfamilien, der kun kendes i dyrket form. Maniok er en 1-5 m høj busk med tynde grene og sammensatte blade, der i udseende minder om hestekastanjens; alle dele af planten har mælkesaft, og blomsterne er uanseelige.

Maniok er samme ord som Manihot.

Rodknoldene er en vigtig kulhydratkilde mange steder i troperne, særlig i Sydamerika, hvor planten har været dyrket fra ca. 2000 f.Kr., og i Afrika, hvor dyrkning har fundet sted siden 1500-t. Knoldene hos mange varieteter indeholder dog giftige cyanogene glykosider, der først må uskadeliggøres ved udvaskning og kogning. Den stivelsesholdige masse, kassava, bruges til grød, ølbrygning mv.

Maniok i en have i Ecuador.

Maniok i en have i Ecuador.

Produktion og anvendelse

Maniok er udbredt i både fugtige og tørre tropiske områder. Overalt dyrkes den helt overvejende til selvforsyning og det lokale marked og med brug af traditionelle dyrkningsteknikker, svedje- og hakkebrug. Blandt Amazonas' indianere, mange bønder på Vestafrikas savanne og i afsides egne af SØ-Asien indgår den som basisfødevare i form af grød og brød.

Annonce

Verdensproduktionen er betydelig, og maniok er den næstvigtigste af knoldplanterne (efter kartofler). Største producenter er Nigeria, Brasilien og Indonesien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Hans Folke: maniok i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121619