Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

te

Oprindelige forfattere AAst, ABOE, Folke og KL Seneste forfatter Redaktionen

Te. Grøn te tørres, Guiyang, Kina.

Te. Grøn te tørres, Guiyang, Kina.

te, tidl. the, de unge blade af tebusken, Camellia sinensis. Oprindelsen til arten er usikker, men ifølge de nyeste teorier er den øvre del af Irrawaddy-floddalen i Myanmar og tilgrænsende dele af Indien og Kina mest sandsynlige som centret for kulturplanten, der herfra har udbredt sig vifteformet til SØ-Kina, Øvre Myanmar og Assam.

Der skelnes mellem to varieteter, var. sinensis, kaldet Kina-te, og var. assamica, kaldet Assam-te; disse hybridiserer frit. De er nogenlunde ligeligt fordelt over de ca. 2,5 mio. ha, der dyrkes med te. Var. sinensis dyrkes især i Kina, Japan og Taiwan, mens var. assamica dyrkes i Asien vest herfor samt i Afrika og Sydamerika. I kultur holdes tebusken i 1-1,5 m højde, og plukningen foretages fra 5. til 25. år. Topskuddet og de følgende 2-3 blade plukkes, hvilket kan foregå over en periode eller året rundt med ca. en uges mellemrum. Se også urtete.

Ordet te kommer via nederl. thee fra sydkin. .

Fremstilling

Ved fremstilling af sort te tørres de plukkede teblade ca. 12 timer og rulles, så cellevæggene brister, hvilket frigør enzymer, som farver bladene rødbrune ved en efterfølgende fermentering. Ved fremstilling af grøn te, der især produceres i Kina og Japan, ødelægges enzymerne ved tørring, så teen ikke fermenteres. Den kinesiske Oolong-te er halvfermenteret.

Annonce

Tebuske dyrkes på store arealer i Asien.

Tebuske dyrkes på store arealer i Asien.

Klassifikation

Te klassificeres efter behandlingen efter høsten (fermenteret, halvfermenteret eller ufermenteret), efter oprindelsessted (fx Assam, Keemun) og efter bladstørrelse/alder af skud eller blad. Der findes både helbladede typer, bl.a. flowery pekoe (FP) og orange pekoe (OP), og typer med sønderdelte blade, bl.a. broken orange pekoe (BOP), fannings og dust. Størrelsen af tebladet hænger ikke sammen med kvaliteten, men med anvendelsesmulighederne. Findelte typer som fannings og dust er i dag meget udbredte pga. en kort trækketid og anvendelsen i teposer. Den bedste kvalitet te fås af årets første høst, first flush. Sort te tilsættes ofte aromastoffer, fx bergamotolie (Earl Grey) eller jasminblomster.

Sundhedsaspekter

I årtusinder har folkemedicinen tillagt te sygdomsforebyggende og helbredende egenskaber, og moderne naturvidenskabelig forskning finder i stigende grad holdepunkter for, at dette er korrekt. Te indeholder en række biologisk aktive stoffer, som frigøres i løbet af et par minutter, efter at tebladene er kommet i kogende vand. En række flavonoider, dvs. katekiner, teaflaviner og tanniner, virker bl.a. som antioxidanter, og en stor indtagelse af disse stoffer er forbundet med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og kræft. Katekiner, der findes i endnu større mængder i chokolade, virker 20 gange stærkere som antioxidanter end C-vitamin. Det er dog endnu uklart, om det er disse stoffer eller en sundere livsstil hos tedrikkere, som er ansvarlig for den lavere sygelighed.

Te indeholder også koffein og beslægtede stoffer med opkvikkende og vanddrivende virkninger. Mens 3 dl te indeholder omkring 60 mg koffein, findes der ca. 200 mg i filterkaffe. Overdreven tedrikning giver i mindre grad end kaffe hjertebanken og søvnløshed og anses for harmløs.

Te (Camellia sinensis).

Te (Camellia sinensis).

Verdensproduktion og -handel

Te er en af de klassiske kolonialvarer, som blev dyrket i kolonierne til moderlandets forbrug. Vigtige leverancer til briternes five o'clock tea kom fra Ceylon (nu Sri Lanka) og Indien; de er begge fortsat blandt hovedeksportlandene på verdensmarkedet. Hertil kommer Kina og nyere producentlande som Kenya. I andre lande har man især avlet te til eget forbrug, bl.a. i Japan, Iran og Tyrkiet. Den årlige verdensproduktion er på 4,8 mio. t (2012).

Te udbydes i meget forskellige kvaliteter fra maskinplukket georgisk te, som især forsyner det russiske marked, til kostbare, nænsomt plukkede teer fra Darjeeling og Sri Lankas bjergskråninger.

Historie

Ifølge en kinesisk legende blev teen opdaget i 2737 f.Kr. af kejser Shen Nong, som kogte vand under et tetræ, hvorfra nogle blade faldt ned i vandet. Den første beskrivelse af dyrkning og tilberedning af te er fra omkring 350, og ca. 800 kom teen til Japan. Arabiske beskrivelser af te kendes fra 800-t., mens te først nævnes i europæiske kilder i 1559.

Hollandske købmænd importerede fra 1610 te til Europa, og i 1600-t. blev det en almindelig drik i England, hvor East India Company indtil 1834 havde monopol på teimporten fra Kina. I 1826 forsøgte hollænderne uden større held at etablere en egenproduktion af te på Java, mens det i slutningen af 1830'erne lykkedes East India Company at kultivere og dyrke te i Assam, hvor man havde fundet vildtvoksende te. Først i 1876 havde man succes med produktion på Ceylon, efter at øens kaffeplanter var blevet ødelagt af sygdom. Se også teceremoni.

Foreslået litteratur:

Gilles Brochard: The (da. 2007).

Christian Hincheldey: The fra blad til kop (2009).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Astrup, Ane Børup, Hans Folke, Kai Larsen: te i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170219