Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

revling

Oprindelige forfattere KIC og KL Seneste forfatter Redaktionen

Revling (Empetrum nigrum). 1 Blad set fra undersiden. 2 Blomstrende skud. 3 Tværsnit af blad, der viser den ericoide struktur, karakteriseret ved det nåleformede udseende, og ved at bladundersiden med spalteåbninger er beskyttet mod udtørring ved de tilbagerullede bladrande. Spalten til det vindstille rum, der ses som en hvid stribe på undersiden, er yderligere lukket af bladets randhår. 4 Frugtknude med støvfang. 5 Tv. hanblomst, i midten tvekønsblomst og th. hunblomst. 6 Skud med frugter, revlingebær, også kaldet krage- eller sortebær.

revling, Empetrum, planteslægt i lyngfamilien med to arter af stedsegrønne dværgbuske med tætsiddende, ericoide blade (se ill.) og violette blomster.

Alm. revling, Empetrum nigrum, er normalt tvebo med enkønnede blomster, der sidder i tætte stande i bladhjørnerne. De sorte, spiselige stenfrugter indeholder op til ti sten; smagen er fad. Arten er vidt udbredt på den nordlige halvkugle i den tempererede og arktiske zone. I Danmark træffes den fortrinsvis i hedeegne, i den grå klit og på sandmarker.

I arktiske områder, fx på Grønland, vokser den nærtstående art fjeldrevling, E. hermaphroditum, der er noget kraftigere og har tvekønnede blomster.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ib Christensen, Kai Larsen: revling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151075