Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kartoffelskimmel

Oprindelig forfatter LeLa Seneste forfatter Redaktionen

Kartoffelskimmel. Svampen overvintrer i kartoffelknolde, og smitte kan derfor kun forekomme ved lægning af syge knolde. Blot én angrebet knold er nok til, at en epidemi kan udvikle sig på en hel mark, så kontrol af læggekartoflerne er af yderste vigtighed. Et angreb viser sig først som grågrønne pletter på stængler og blade, på hvis underside ses hvide skimmelbelægninger. Bekæmpelse skal ske hurtigt, men brug af sprøjtemidler er problematisk, da svampen let udvikler resistens.

kartoffelskimmel, angreb på kartofler af piskesvampen Phytophthora infestans. Svampen overvintrer i inficerede læggekartofler og spredes siden i marken ved sporangier båret af vind eller vanddråber. Bekæmpelse og kontrol sker primært vha. pesticider, støttet af meteorologisk varsling. Det var kartoffelskimmel, som var skyld i hungersnøden i Irland 1845-47, den såkaldte kartoffelpest.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Lange: kartoffelskimmel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104566