Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

laver

Oprindelig forfatter USoech Seneste forfatter Redaktionen

Laver. Gulgrøn krølhårslav med busket løv, der hænger løst over kviste i nedbørsrige egne, ofte sammen med den lignende skæglav.

Laver. Gulgrøn krølhårslav med busket løv, der hænger løst over kviste i nedbørsrige egne, ofte sammen med den lignende skæglav.

/@api/deki/files/17700/=ud_a_69950.mp3?revision=2

laver, likener, dobbeltorganismer, der består af svampe, som lever i symbiose med grønalger eller cyanobakterier. Der kendes ca. 14.000 lavarter, svarende til ca. 1/5 af alle beskrevne svampe; fra Danmark kendes ca. 900 arter.

Laver danner et løv, thallus, som kan være skorpeformet, bladformet eller buskformet. Det skal have lys til algernes fotosyntese; til gengæld er laver ikke som andre svampe afhængige af organisk næring udefra. Vand optager de gennem overfladen, og næringssalte opkoncentrerer laverne effektivt fra støv og nedbør. De kan derfor vokse på steder, hvor næringsforhold eller andre levevilkår er ugunstige for andre organismer, fx på træernes bark, på sten og tage og på meget mager sandjord i klitter og på heder.

Ordet laver er plur. af lav, beslægtet med oldnordisk lafa 'hænge, dingle'.

Laver er udpræget stresstolerante. Ved udtørring og nedfrysning går de i dvale, men de lever hurtigt op igen, når forholdene bedres. Det er årsagen til, at de overlever og ofte dominerer i ørkener og bjergegne samt i Jordens koldeste egne.

Annonce

Symbiose

Svampepartneren bestemmer udformningen af løvet. Hos de simpleste arter består det blot af en måtte af svampehyfer, som sammenvæver encellede alger, men hos de fleste arter er algerne placeret i et velafgrænset lag, og løvet er beskyttet af et barklag af svampeceller.

Laver. 2 Stor landkortlav har skorpeformet løv, der kan overvokse andre laver på sure stenarter i arktiske alpine egne. Store individer kan være op til 6000 år gamle. Med kendskab til den årlige tilvækst, som kan være ned til 1/100 mm, kan man bestemme lavens alder og således datere en gletsjers tilbagetrækning; metoden kaldes lichenometri. 3 Almindelig væggelav er en af de hyppigst forekommende danske laver på murværk, tage og træstammer. 4 Almindelig kvistlav er bladformet og stærkt dominerende i klitplantager på kviste og stammer med sur bark.

Laver. 2 Stor landkortlav har skorpeformet løv, der kan overvokse andre laver på sure stenarter i arktiske alpine egne. Store individer kan være op til 6000 år gamle. Med kendskab til den årlige tilvækst, som kan være ned til 1/100 mm, kan man bestemme lavens alder og således datere en gletsjers tilbagetrækning; metoden kaldes lichenometri. 3 Almindelig væggelav er en af de hyppigst forekommende danske laver på murværk, tage og træstammer. 4 Almindelig kvistlav er bladformet og stærkt dominerende i klitplantager på kviste og stammer med sur bark.

De fleste blad- og buskformede laver indeholder encellede grønalger af slægten Trebouxia. Nostoc er den almindeligste cyanobakterie og findes bl.a. i bævrelav. Svampepartnerne er næsten alle sæksporesvampe, men der er også et mindre antal stilksporesvampe, bl.a. nogle navlehatte. Sæksporelaverne danner kønnede sporer i frugtlegemer, der enten er skiveformede, apothecier, eller flaskeformede, perithecier, og hvorfra sporerne spredes med vinden. For at kunne etablere et nyt løv skal sporerne spire på et gunstigt substrat og etablere kontakt med en brugbar algepartner. Mange arter, bl.a. slægten kvistlav, formerer sig ukønnet ved at afsnøre små kugler med både alger og svamp, såkaldte soredier, som efter spredning straks vokser op til en ny lav; hos andre arter dannes små udvækster på løvet, isidier, som let brækker af og spredes.

Vækst og stofskifte

Lavsvampen lever af de sukkerstoffer, som dannes ved algens/cyanobakteriens fotosyntese, men da hyppig udtørring og vædning medfører en stærkt øget respiration, er den årlige vækst ringe, ofte ca. 2 mm; landkortlav kan have en årlig tilvækst på ned til 1/100 mm.

Grønland. På klipper overalt i Grønland findes lavsamfund domineret af røde og orangegule vægge- og orangelaver. Klippen her er basalt og findes ved Innarsuaq (Skarvefjeld) nær Qeqertasuaq på Disko. Klippen gødes af ravne og snespurve og er bevokset med nordlig væggelav (Xanthoria borealis), som spredes med vind og fugle, og fjeldvæggelav (X. elegans). Sidstnævnte er en af de almindeligste arter i det allernordligste Grønland, hvor den bl.a. vokser på dolomit og gamle knogler; endvidere er den fundet på fragmenter af Ella Ø-meteoritten på brudfladernes jernholdige mineralkorn.

Grønland. På klipper overalt i Grønland findes lavsamfund domineret af røde og orangegule vægge- og orangelaver. Klippen her er basalt og findes ved Innarsuaq (Skarvefjeld) nær Qeqertasuaq på Disko. Klippen gødes af ravne og snespurve og er bevokset med nordlig væggelav (Xanthoria borealis), som spredes med vind og fugle, og fjeldvæggelav (X. elegans). Sidstnævnte er en af de almindeligste arter i det allernordligste Grønland, hvor den bl.a. vokser på dolomit og gamle knogler; endvidere er den fundet på fragmenter af Ella Ø-meteoritten på brudfladernes jernholdige mineralkorn.

Laver med cyanobakterier er selvforsynende med kvælstof, idet cyanobakterien binder luftens kvælstof, som overføres til svampen i form af aminosyrer. Nogle laver har foruden grønalger tillige særlige partier, cephalodier, med cyanobakterier, som binder kvælstof.

Løvet optager ukritisk uorganiske stoffer. Dette gælder også urenheder i luften i form af tungmetaller og svovldioxid. Det giftige svovldioxid, der stammer fra forbrænding af olie og kul, skader laverne. Da arterne har forskellig følsomhed, kan de anvendes som miljøindikatorer, og en kortlægning af laver i industri- og byområder bruges til at overvåge luftforurening. Radioaktivt nedfald optages af de jordboende rensdyrlaver, Cladonia, og ophobes siden i de rener, som spiser dem.

De fleste laver indeholder adskillige sekundære stofskifteprodukter, likenstoffer, der kan være farvede og fungere som lysfilter på overfladen af løvet eller have antibiotisk virkning mod bakterier. Tidligere brugtes mange laver i folkemedicinen; nu er det kun den antibiotiske islandsk kruslav, Cetraria islandica, der sælges som helsekost mod hoste. Store mængder rensdyrlav bruges hvert år ved juletid til "mospuder" på kirkegårde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrik Søchting: laver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115199