Kanel er et krydderi, der udvindes af flere arter af den tropiske planteslægt Cinnamomum ved tørring af barken.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kanel kommer af fransk cannelle, egl. 'lille rør', diminutiv af latin canna 'rør'.

Ceylonkanel (ægte kanel) fås fra de unge skud af Cinnamomum verum (tidl. Cinnamomum zeylanicum), der dyrkes i Indien og på Sri Lanka, mens kassiakanel (kassiabark eller kinesisk kanel) kommer fra Cinnamomum cassia (også kaldet Cinnamomum aromaticum) og Cinnamomum burmannii, som især dyrkes i Sydkina og på Sumatra. Dyrkning af kanel er af meget gammel dato i tropisk Asien, og kanelbark har været en vigtig handelsartikel, som kendes i Europa allerede i 800-tallet.

Kassiakanel, der er den mest anvendte kaneltype, indeholder det velduftende stof kumarin, der ved indtagelse i større mængder kan virke skadeligt på lever og nyrer; derfor søges anvendelsen af stoffet begrænset i både USA og Europa. EU har fastsat maximumsgrænser for indholdet af kanel i fødevarer.

Kanel i madlavning

Brugen af kanel er kendt fra Gamle Testamente (fx Højsangen 4,14). I det antikke Rom brugtes kanel overordentlig meget, selvom det var kostbart. Kejser Nero lavede et ligbål af kanel til sin hustru Poppea Sabina.

Kanel, der både forhandles som små sammenrullede rør og i stødt form, anvendes i bl.a. brød, kager og desserter, likør, gløgg og parfume. I de nordafrikanske og mellemøstlige køkkener anvendes kanel desuden ofte i kødretter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig