Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vibefedt

Oprindelig forfatter HH-J Seneste forfatter Redaktionen

Vibefedt. Alm. vibefedt (Pinguicula vulgaris) er en vidt udbredt rosetplante, her fotograferet sammen med topspirende pileurt i Grønland, hvor den findes til 72° n.br. Den kan producere op mod 400 cm2 klæbende bladoverflade pr. vækstsæson.

Vibefedt. Alm. vibefedt (Pinguicula vulgaris) er en vidt udbredt rosetplante, her fotograferet sammen med topspirende pileurt i Grønland, hvor den findes til 72° n.br. Den kan producere op mod 400 cm2 klæbende bladoverflade pr. vækstsæson.

vibefedt, Pinguicula, slægt i blærerodfamilien med lidt over 50 arter af små kødædende planter, især udbredt på den nordlige halvkugle. Kun alm. vibefedt (Pinguicula vulgaris) findes i Danmark. Små dyr, fx insekter, klæber til bladene, der er forsynet med ubevægelige, langstilkede, slimudskillende kirtler, som sammen med kortstilkede kirtler udskiller fordøjelsesenzymer efter kemisk stimulering med bl.a. urinstof fra byttet. Nedbrudte næringsstoffer optages via de kortstilkede kirtler, der herefter ikke kan genbruges. Det kompenseres der for ved produktion af nye blade sommeren igennem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Heide-Jørgensen: vibefedt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179775