• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

timian

Oprindelig forfatter VDa Seneste forfatter Redaktionen

Timian. Smalbladet timian er almindelig i næsten hele Danmark, hvor den vokser på tørre overdrev og heder samt i klitter. Det er en 3-10 cm høj, tæppedannende, stedsegrøn dværgbusk. Pga. sin stærkt aromatiske duft har planten ligesom gul snerre fået tilnavnet jomfru Marias sengehalm og har fra gammel tid været lagt i barselssengen for at skærme mod sygdom og onde ånder.

Timian. Smalbladet timian er almindelig i næsten hele Danmark, hvor den vokser på tørre overdrev og heder samt i klitter. Det er en 3-10 cm høj, tæppedannende, stedsegrøn dværgbusk. Pga. sin stærkt aromatiske duft har planten ligesom gul snerre fået tilnavnet jomfru Marias sengehalm og har fra gammel tid været lagt i barselssengen for at skærme mod sygdom og onde ånder.

timian, Thymus, slægt i læbeblomstfamilien med ca. 350 arter, udbredt i tempererede egne i Europa og Asien. Det er lave, krybende, flerårige urter og buske med små, helrandede blade og små blomster, samlet i tætte kranse i spidsen af skuddene. De har en karakteristisk aromatisk duft, og flere anvendes som krydderurter.

Havetimian, Thymus vulgaris, er en gammel læge- og krydderurt fra Middelhavsområdet. Den anvendes medicinsk mod hoste og som krydderi i bl.a. pølser og supper. Den dyrkes i haver i Danmark, men er ikke fuldt hårdfør. To arter, smalbladet timian, Thymus serpyllum, og bredbladet timian, Thymus pulegioides, er vildtvoksende i Danmark. Se også citrontimian.

Annonce

Ordet timian kommer af græsk thymos, afledn. af thyein 'brænde, ryge', sigtende til brug som røgelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vilhelm Dalgaard: timian i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172253