Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svinemælk

Oprindelig forfatter HVH Seneste forfatter Redaktionen

Svinemælk. Ru svinemælk (Sonchus asper).

Svinemælk. Ru svinemælk (Sonchus asper).

svinemælk, Sonchus, slægt i kurvblomstfamilien med 62 arter i Europa, Middelhavsområdet, Asien, tropisk Afrika m.m., herunder 11 buskagtige arter, som ofte udskilles i slægten Dendrosonchus. De øvrige Sonchus-arter er urter. Slægten har mælkesaft og gule kurve. I Danmark findes fire arter, hvoraf de enårige alm. svinemælk (Sonchus oleraceus) og ru svinemælk (S. asper) samt den flerårige agersvinemælk (S. arvensis) er typiske ukrudtsplanter. Den op til 2,5 m høje, flerårige kærsvinemælk (S. palustris) forekommer ret hyppigt langs beskyttede kyster i Østdanmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans V. Hansen: svinemælk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167785