• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kurvblomstfamilien

Oprindelig forfatter HVH Seneste forfatter Redaktionen

Kurvblomstfamilien. Kurv.

Kurvblomstfamilien. Kurv.

kurvblomstfamilien, Asteraceae, Compositae, plantefamilie med ca. 1600 slægter og ca. 25.000 arter udbredt over hele verden. Den er nært beslægtet med Calyceraceae, Goodeniaceae og bukkebladfamilien.

Familiens vigtigste kendetegn er den kurvformede blomsterstand (kurv), en oftest flad "plade" (kurvbund) omgivet af grønne, brunlige eller skælagtige højblade (kurvsvøbblade). Kurvbunden kan være besat med skæl (avner) eller hår. Blomsterne, der er små og sidder tæt sammen på kurvbunden, findes i to grundtyper: skiveblomster og randblomster. Når begge typer er til stede, kommer hele blomsterstanden til at ligne en enkelt stor blomst, og som sådan opfattes den utvivlsomt også af besøgende insekter. Den yderste kreds af blomster springer først ud, derpå den næstyderste og så fremdeles ind imod kurvens centrum.

Kurvblomstfamilien opdeles traditionelt i 13 grupper, som efter blomstertypernes fordeling i kurven kan placeres i fire hovedgrupper. 1 kun rørformede skiveblomster, randblomster mangler; skiveblomster med fem ensartede kronbladspidser. Dette kendetegner tidsel-, Vernonia- og hjortetrøstgrupperne. 2 rørformede skiveblomster (som 1) og en kreds af randblomster, der er større end skiveblomsterne og består af tre kronblade, der er vokset sammen til en ensidig uægte tunge, mens de to andre kronblade mangler (i undtagelsestilfælde er randblomsterne dog ikke udviklet). Denne fordeling af blomster forekommer hos Arctotis-, alant-, asters-, morgenfrue-, brandbæger-, gåseurt-, Helenium- og solsikkegrupperne. 3 enten udelukkende rørformede skiveblomster (som 1) eller udelukkende læbeformede skiveblomster, eller læbeformede skiveblomster og en kreds af læbeformede randblomster. Denne fordeling ses hos gerbera-gruppen. 4 alle blomster ægte tungeformede, idet alle fem kronblade er vokset sammen til en ensidig tunge, der er længst hos de yderst placerede blomster. Denne type blomster findes hos salatgruppen, som yderligere kendes på, at planterne har mælkesaft.

Kurvblomstfamilien opdeles traditionelt i 13 grupper, som efter blomstertypernes fordeling i kurven kan placeres i fire hovedgrupper. 1 kun rørformede skiveblomster, randblomster mangler; skiveblomster med fem ensartede kronbladspidser. Dette kendetegner tidsel-, Vernonia- og hjortetrøstgrupperne. 2 rørformede skiveblomster (som 1) og en kreds af randblomster, der er større end skiveblomsterne og består af tre kronblade, der er vokset sammen til en ensidig uægte tunge, mens de to andre kronblade mangler (i undtagelsestilfælde er randblomsterne dog ikke udviklet). Denne fordeling af blomster forekommer hos Arctotis-, alant-, asters-, morgenfrue-, brandbæger-, gåseurt-, Helenium- og solsikkegrupperne. 3 enten udelukkende rørformede skiveblomster (som 1) eller udelukkende læbeformede skiveblomster, eller læbeformede skiveblomster og en kreds af læbeformede randblomster. Denne fordeling ses hos gerbera-gruppen. 4 alle blomster ægte tungeformede, idet alle fem kronblade er vokset sammen til en ensidig tunge, der er længst hos de yderst placerede blomster. Denne type blomster findes hos salatgruppen, som yderligere kendes på, at planterne har mælkesaft.

Blomsten er altid helkronet og oversædig, men udformningen af skive- og randblomsterne er forskellig. Desuden er skiveblomsterne næsten altid tvekønnede (førsthanlige, med støvsækkene vokset sammen til et rør), mens randblomsterne typisk enten er rent hunlige eller sterile. Bægerbladene kan hos kurvblomsterne være hindeagtige eller skælformede (evt. bortreducerede), men hyppigt er de omdannet til trådformede fnokstråler, der som et paraplyagtigt flyveapparat sikrer en effektiv spredning af de modne frugter. Se også blomst.

Annonce

Selve frugten er en nøddeagtig skalfrugt, hvor frøskal og frugtvæg er vokset sammen. Familien tæller en del prydvækster og arter med medicinsk anvendelse, mens kun et fåtal bruges som fødevareplanter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans V. Hansen: kurvblomstfamilien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112439