• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jerikorose

Oprindelig forfatter KL Seneste forfatter Redaktionen

jerikorose, navn på flere plantearter, der har det tilfælles, at de er små tørbundsplanter, der fremviser hygroskopiske bevægelser. 1) Anastatica hierochuntica er eneste art af slægten i korsblomstfamilien og hjemmehørende i ørkenområder fra Nordafrika til Iran. Det er en lille, enårig plante med små, uanseelige blomster. Ved frømodningen er hele planten forveddet, den løsnes, ruller sig sammen, og frøene kan således med vinden spredes over store områder; sådanne planter kaldes markløbere. 2) Pallenis hierochuntica, Odontospermum pygmaeum, der hører til kurvblomstfamilien, forekommer i Middelhavsregionen; denne få cm høje urt med gule blomster betegnes undertiden "ægte jerikorose". De tørre kurve åbnes og lukkes efter fugtighedsforholdene. 3) Endelig ses navnet benyttet om en art af dværgulvefod, Selaginella lepidophylla, fra tørre egne i Mellemamerika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Larsen: jerikorose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101200



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. jerikorose Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik