Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hestehov

Oprindelig forfatter HVH Seneste forfatter Redaktionen

Rød hestehov (Petasites hybridus).

Rød hestehov (Petasites hybridus).

hestehov, Petasites, slægt af kurvblomster med ca. 15 arter i nordligt tempererede egne. Det er flerårige urter med store, nyreformede blade, som først vokser frem efter blomstringen. De forholdsvis små kurve er enten hanlige eller hunlige (begge køn kan dog forekomme i samme kurv).

Fem arter findes i Danmark, hvoraf filtet hestehov (Petasites spurius) og hvid hestehov (P. albus) er oprindelig vildtvoksende; de er begge meget sjældne. Rød hestehov eller tordenskræppe (P. hybridus) med røde kurve er derimod almindelig langs vandløb og søer. Arten er indført som lægeplante og forvildet; hunplanten er kun fundet et par steder i landet. Rød hestehov anses som en invasiv art.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans V. Hansen: hestehov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91098