Almindelig cikorie (Cichorium intybus).

.

Cikorie breder sig i vejkanter mange steder.

.

Cikorie, Cichorium, er en slægt af kurvblomster med ti arter. De er især udbredt i Middelhavsområdet.

Faktaboks

Også kendt som

Cichorium

I Danmark findes kun den indførte lægeplante Cichorium intybus, almindelig cikorie. Det er en flerårig urt med mælkesaft og oftest lyseblå blomsterkurve, som er almindelig langs vejkanter. Et afkog af bladene anvendtes tidligere mod hudsygdomme. Roden af dens kulturformer har været brugt til fremstilling af kaffeerstatning og -tilsætning.

Rødder af cikorie kan slås ind om vinteren og skuddene fremdrives. Denne metode blev sat i system i Belgien i 1840’erne, og dette land samt Frankrig har en betydelig produktion og eksport heraf.

Julesalat er de blegede bladknopper fra rødderne af en særlig type, fremdrevet i mørke; en anden ubleget type, radicchio, har et rundt hoved og mørkerøde blade. Dennes ofte bitre smag kan mildnes ved udvanding. Bladene kan spises rå i salat, sauteret eller gratineret. Cichorium endivia, endivie, er en ældgammel salatplante, hvis stamform vokser vildt i Sydeuropa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig