Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

soløje

Oprindelig forfatter KL Seneste forfatter Redaktionen

Soløje. Bakkesoløje (Helianthemum nummularium).

Soløje. Bakkesoløje (Helianthemum nummularium).

soløje, Helianthemum, slægt i soløjefamilien med ca. 110 arter af dværg- eller småbuske med blomsterne siddende i klaselignende stande. De har fem bægerblade, hvoraf de to ydre er meget mindre end de tre indre, fem kronblade og et stort antal støvblade. Frugten er en kapsel. I Danmark vokser én art, Helianthemum nummularium, der deles i to underarter, filtet soløje (ssp. nummularium) og bakkesoløje (ssp. obscurum). Begge har gule kronblade og er ret sjældne; de træffes på tørre skrænter og overdrev.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Larsen: soløje i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162217