Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bomuld

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Burma. Bomuld høstes i Bagan.

Burma. Bomuld høstes i Bagan.

bomuld, Gossypium, planteslægt i katostfamilien med ca. 50 arter i tropiske og subtropiske egne. Bladene er store og håndfligede. Det store, hvide, røde eller gule bloster er omgivet af et fliget yderbæger. Frugten er en ægformet kapsel, som er beklædt med de hår, der har givet arterne deres store betydning som kulturplanter. Frøene indeholder en fed olie, der anvendes både som spiseolie og til tekniske formål.

Ordet bomuld kommer af ty. Baumwolle, opr. 'træuld'.

Arter af bomuld har været dyrket siden forhistorisk tid i både den gamle og nye verden. Bomuld dyrkes, hvor der er vand til rådighed, hvor sommeren er lang og varm, og hvor temperaturen i vækstsæsonen ikke kommer under 10 °C. Vækstsæsonen skal være fugtig, men til modning og høst kræves tørt vejr.

Læs mere om bomuld i underemnerne herunder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: bomuld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49364