Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baldrian

Oprindelige forfattere GBP, Overoe og VDa Seneste forfatter Redaktionen

Krybende baldrian (Valeriana sambucifolia ssp. procurrens).

Krybende baldrian (Valeriana sambucifolia ssp. procurrens).

baldrian, Valeriana, planteslægt i gedebladfamilien med 250 arter i den nordlige tempererede zone og langs Andesbjergene. Det er mest urter med hele eller fjersnitdelte blade og røde eller hvide blomster. Bægeret udvikles til en fjerformet fnok (et svæveapparat) om frugten.

Ordet baldrian kommer via tysk, af middellatin valeriana, måske efter den senromerske provins Valeria i Vestungarn.

Baldrian indeholder en stærkt lugtende æterisk olie. Af danske arter forekommer V. dioica, tvebo baldrian, og V. officinalis med underarterne lægebaldrian, hyldebladet baldrian og krybende baldrian. Lægebaldrian og V. alliariifolia plantes i haven som halvhøje vildstauder med duftende, hvidrosa blomster, der er fremme i juni-juli. Planterne er selvsående og egner sig til både sol og skygge i god jord. V. supina er en lav staude til stenbede med rosa, duftende blomster i maj-juni.

Planter af baldrianslægten har siden oldtiden været anvendt i beroligende og krampestillende midler. Baldrianrod var optaget i farmakopéerne fra 1772 og helt frem til 1965 og blev i folkemedicinen og i diverse urtebøger anbefalet mod mange forskelligartede lidelser. Det forekommer i dag i naturmedicin som beroligende og søvnfremmende middel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grethe B. Petersen, Jens Overø, Vilhelm Dalgaard: baldrian i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43400