Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karsporeplanter

Oprindelig forfatter BOE Seneste forfatter Redaktionen

Ulvefodfamilien. Alm. ulvefod voksede engang almindeligt på heder, især på de jyske bakkeøer, men er gået stærkt tilbage, fordi hederne ikke bruges som før. 1 Planterne er 10-25 cm høje og kan danne meterlange, krybende og rodslående, gaffelgrenede skud med sporehuse i aks på tynde, oprette stilke. De modne sporer, heksemel, drysser let ud i vinden og spredes over store afstande. 2 Detalje af sporehus med modne sporer; sporehusene åbnes ved en tværspalte. 3 Løvblad med den karakteristiske hårfine bladspids.

Ulvefodfamilien. Alm. ulvefod voksede engang almindeligt på heder, især på de jyske bakkeøer, men er gået stærkt tilbage, fordi hederne ikke bruges som før. 1 Planterne er 10-25 cm høje og kan danne meterlange, krybende og rodslående, gaffelgrenede skud med sporehuse i aks på tynde, oprette stilke. De modne sporer, heksemel, drysser let ud i vinden og spredes over store afstande. 2 Detalje af sporehus med modne sporer; sporehusene åbnes ved en tværspalte. 3 Løvblad med den karakteristiske hårfine bladspids.

karsporeplanter, Pteridofyta, traditionel fællesbetegnelse for flere, indbyrdes fjernt beslægtede grupper af primitive grønne landplanter, der ligner hinanden med hensyn til formeringsbiologi og plantelegemets bygning, fx ulvefod, brasenføde, padderok, bregner og Psilotum. De har rødder, stængler og blade med et veludviklet ledningsvæv til intern stoftransport, og de formerer sig med sporer og danner altså ikke frø. De første landplanter, fra Silur, var karsporeplanter, og de forblev dominerende på landjorden indtil Karbon, hvor mange arter blev til velvoksne træer.

Karsporeplanter har en række generelle fællestræk, fx et regelmæssigt skifte mellem to fritlevende, væsensforskellige faser: en kønnet generation (forkim) og en ukønnet sporofytgeneration. Forkimen lever i reglen kun kort tid og er enten lille, uanseelig, simpelt bygget og grøn eller underjordisk og har svampesymbiose. Den danner hanlige og/eller hunlige kønsorganer; de hanlige med hanlige kønsceller, spermatozoider, der kan svømme ved hjælp af svingtråde. De hunlige er flaskeformede og indeholder en ubevægelig ægcelle, der efter befrugtning danner en ny sporofyt. Den unge sporofyt bliver hurtigt uafhængig af forkimen og kan blive en stor og iøjnefaldende plante med lang levetid. Sporofytten bærer talrige sporehuse, hvori der dannes encellede sporer, der tjener til spredning. Ved spiring danner sporen en forkim.

I lighed med mosser og alger behøver karsporeplanter frit vand til befrugtning, men i modsætning til mosser er sporofytten hos karsporeplanterne den vegetativt dominerende og komplekse generation.

Annonce

De fleste karsporeplanter er homospore, dvs. de danner kun én type sporer, der spirer til tvekønnede forkim med en vis vegetativ vækst. Heterospore former (fx brasenføde, dværgulvefod og pilledrager) danner to typer sporer, hvoraf den ene danner små, hanlige forkim og den anden relativt store, hunlige forkim; begge har kun yderst begrænset vækst og modnes stort set inden for sporens væg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benjamin Øllgaard: karsporeplanter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104519