Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bananfamilien

Oprindelig forfatter KL Seneste forfatter Redaktionen

Bananer.

Bananer.

bananfamilien, Musaceae, plantefamilie, der udgør en isoleret sidegren i ingefærordenen karakteriseret ved forekomsten af mælkesaft og enkønnede blomster, som sidder på samme individ (sambo).

Størst er slægten Musa, hvortil spisebananerne hører. Den sterile hybrid M. paradisiaca er opstået ved krydsning af to sydøstasiatiske arter, M. acuminata og M. balbisiana, og efterfølgende kromosomfordobling. Tekstilbananen, M. textilis, der stammer fra Filippinerne, leverer manilahamp; hovedparten af produktionen finder stadig sted på Filippinerne, mens ca. 10 % kommer fra Ecuador, hvortil arten blev indført i 1929 .

Slægten Ensete, som består af syv arter, har kun ringe kommerciel betydning; enkelte arter benyttes lokalt i madlavningen i dele af Afrika. En tredje slægt, Musella, med kun én art endemisk forekommende i bjergegne i Yunnan, Sydkina, dyrkes som prydplante i subtropiske klimater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Larsen: bananfamilien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43689