Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gulgrønalger

Oprindelig forfatter HeNi Seneste forfatter Redaktionen

gulgrønalger, Tribophyceae, Xanthophyceae, klasse omfattende ca. 100 slægter med ca. 600 arter. Gulgrønalgerne er grønne, ikke gulgrønne, men adskiller sig fra grønalgerne ved at indeholde klorofyl a og c samt lipid som oplagsstof og ved at have sværmere med to uens svingtråde. De encellede eller kolonidannende arter er ret almindelige jordalger, andre findes sparsomt i ferskvandsplankton. Slægten Tribonema er almindelig om foråret i stillestående ferskvand. Vaucheria vokser på fugtig jord, i ferskvand eller danner fløjlsagtige måtter på strandenge. Formeringen er oftest ukønnet; kønnet formering er dog almindelig hos Vaucheria.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Nielsen: gulgrønalger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87137