Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

okra

Oprindelig forfatter Hoest Seneste forfatter Redaktionen

Okra. Blomst og frugt, der på engelsk kaldes Lady's Fingers. Indien er verdens største producent med ca. 64% af den samlede registrerede verdensproduktion på ca. 3,8 mio. t (1994-98).

Okra. Blomst og frugt, der på engelsk kaldes Lady's Fingers. Indien er verdens største producent med ca. 64% af den samlede registrerede verdensproduktion på ca. 3,8 mio. t (1994-98).

/@api/deki/files/21733/=ud_a_233260.mp3?revision=2

okra, (fra et kwa-sprog), Abelmoschus esculentus, enårig, håret urt i katostfamilien med hjerteformede blade og gule blomster, hjemmehørende i tropisk Afrika. Den dyrkes overalt i troperne og i visse subtropiske egne for den spiselige frugt, en 10-15 cm lang, lysegrøn, mangefrøet kapsel, der plukkes umoden og spises rå eller koges som grøntsag, sauteres eller syltes. Frugten bruges ofte i sammenkogte retter, fx gumbo i kreolerkøkkenet, hvor den er med til at jævne retten, da den ligesom resten af planten indeholder en del stivelsesholdig slim, der desuden finder medicinsk og teknisk anvendelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Høst: okra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134816