Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

græsfamilien

Oprindelige forfattere AStr og KIC Seneste forfatter Redaktionen

Græsfamilien.

Græsfamilien.

græsfamilien, Poaceae, Gramineae, en af de største og vigtigste familier af frøplanter med ca. 700 slægter og 11.000 arter. Den tilhører græsordenen, Poales, og er nærtbeslægtet med bl.a. Flagellariaceae og Joinvilleaceae.

Græsser forekommer over hele verden og i næsten alle vegetationstyper. Det er en- eller flerårige planter med hule stængler (strå), der dog er kompakte og ofte opsvulmede ved bladfæsterne (knæ). Bladene er mere eller mindre båndformede og danner i den nedre del en stængelomfattende bladskede; på overgangen mellem skede og plade findes oftest en såkaldt skedehinde. Blomsterne sidder i småaks, der enten er samlet i aks (dvs. ustilkede på en fælles akse) eller top (dvs. stilkede). Et småaks er bygget op af toradet stillede, skælformede blade (avner) og indeholder en eller flere blomster uden egentligt bloster.

Støvdragerne, hvoraf der i reglen er tre, har tynde tråde og store, vippende knapper; støvfanget er fjerformet og derved tilpasset til at opfange det vindspredte pollen. Frugten er en slags nød, hvor frugtvæg og frøskal er vokset sammen; der er rigelig frøhvide bestående af stivelse.

Annonce

Alang-alang-græs (Imperata cylindrica).

Alang-alang-græs (Imperata cylindrica).

Græsfamilien inddeles i flere underfamilier, hvoraf den antagelig mest primitive er bambusgruppen, hvis stængler er flerårige, meget hårde (pga. kisellegemer) og indtil 30-40 m høje. Denne gruppe er næsten helt tropisk og forekommer især i SØ-Asien.

Græsfamilien er den økonomisk vigtigste af alle plantefamilier. Hertil hører de fire kornsorter (hvede, byg, rug og havre) og desuden majs, ris, hirse etc. Græsfrø til brød, grød, øl mv. har været hovedfødemiddel for mennesker i næsten alle kulturer siden agerbrugets tidligste begyndelse. Hertil kommer græssernes betydning som kreaturfoder; i Danmark dyrkes især flerårige arter af rapgræs, svingel, rottehale og rajgræs.

Andre græsser har betydning som bygnings- eller tagdækningsmateriale (bambus, tagrør), sandbinder (hjælme, marehalm) eller til fremstilling af sukker (sukkerrør), papir mv.; atter andre er besværligt ukrudt, fx almindelig kvik, flyvehavre og enårig rapgræs.

Mange flerårige græsser har stor evne til vegetativ formering ved underjordiske udløbere og skyder hurtigt nye blade efter afklipning, hvilket udnyttes i græsplæner. Græsser er helt dominerende i prærie-, steppe- og savanneområder; vedplanter har her svært ved at etableres i det tætte græstæppe, der regelmæssigt er udsat for brande i den tørre eftersommerperiode. Se også græsmarksdyrkning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid, Knud Ib Christensen: græsfamilien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86428