• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stromatolitter

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

Stromatolitter på den berømte lokalitet Shark Bay i Vestaustralien, hvor de er levende og vokser den dag i dag.

Stromatolitter på den berømte lokalitet Shark Bay i Vestaustralien, hvor de er levende og vokser den dag i dag.

stromatolitter, pude- eller søjleformede strukturer af fint lagdelt mineralsk materiale. De har siden 1800-t. været kendt fra geologiske lag, men deres biologiske oprindelse blev først forstået omkring 1960 med opdagelsen af levende stromatolitter. Geologiske fund fører dem mere end 3500 mio. år tilbage, og de er dermed blandt de ældste kendte vidnesbyrd om liv på Jorden.

Nutidige stromatolitter dannes i havet, især i tidevandszonen, ved at klæbrige måtter af mikroskopiske alger og cyanobakterier fanger mineralkorn fra vandet. Algerne og bakterierne vokser igennem minerallaget og danner en ny måtte, således at processen hele tiden gentages.

Ordet stromatolit kommer af græsk stroma 'tæppe, leje', genitiv stromatos, og lithos 'sten'.

I nutiden er stromatolitter sjældne, da måtterne ædes af talrige dyr, bl.a. snegle. De findes derfor kun i hypersaline laguner og andre ugæstfrie områder, hvor forholdene udelukker normalt dyreliv. I Prækambrium, Kambrium og Ordovicium (indtil for ca. 443 mio. år siden) var der færre dyr til at æde stromatolitter, og de forekom i mange forskellige marine miljøer, se Prækambrium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: stromatolitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165905